Niels Bransager

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Portræt af Niels Bransager
Niels Bransagers gravsten på Ringsted kirkegård

Niels Peder Bransager (født: Nielsen) (født 22.11.1873 i Torpet - døbt 22.02.1874 i Sct. Bendts Kirke - død 29.03.1915 på Vejlefjord Sanatorium)

Søn af gårdforpagter Hans Nielsen og Marie f. Hansen. I 1878 købte faderen Bransagergård i Alsted og Niels ændrer senere sit navn til Niels Bransager efter gården.

Faderen Hans Nielsen eller ”Bransagermanden” som han kaldtes, var meget politisk interesseret og kørte med hest og vogn rundt fra sogn til sogn, og talte ved politiske møder på markeder og forsamlinger udendørs om sommeren, om vinteren i skoler og forsamlingshuse, lille Niels var med og blev meget tidlig politisk interesseret.

Niels Bransager var intelligent, og fik tidligt privatundervisning i tysk og fransk på Alstedgård. Han var dog tit hjemme fra skole for at hjælpe til på gården.

Allerede som 12 årig, afløser Niels sin lærer Højmark da han får tuberkulose og i perioder ikke kunne undervise. Lærer Højmark sad også i Brugsens bestyrelse og Niels Bransager hjalp ham med skrivearbejdet, lige som han også tager til Sigersted til H.P. Andersen og laver hans mejeriregnskab. Oplysningerne stammer fra hans dagbog, som han førte fra 1885-90.

I 1902 blev Niels Bransager redaktør på Venstres Folkeblad i Ringsted, han havde før skrevet mange artikler til bladet. Nu som redaktør, førte han den frem til at være den førende avis inden for dansk provinspresse. På Provinsjournalistforeningens generalforsamling i 1903 blev Bransager valgt som foreningens formand.

Bransager vandt respekt da han ene af alle i december 1913 i 12 artikler beskrev hvordan ØKs grundlægger H.N. Andersen prøvede at knuse sin tidligere kompagnon økonomisk og socialt. Bransagers artikler tvang Københavnerpressen til også at skrive om sagen og det tvang H. N. Andersen til at indgå et økonomisk forlig med sin tidligere kompagnon og derved undgå skandalen.

Bransager var også med til at starte den uro der sprængte Venstre og han var med til at danne det Radikale venstre, hvor han skrev partiprogrammet, han var i Folketinget fra 1908-10 for dette parti.

Hele sit liv støttede han Husmandsbevægelsen og dermed også Niels Jørgen Nielsen-Klodskovs Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole.

Niels Bransager mærkede allerede i 1906 at han havde fået tuberkulose, sikkert smittet af lærer Højmark dengang han hjalp ham med undervisningen, han søgte den tids behandlingsmåder, tog på kurophold i Syden, i Norge og på forskellige Sanatorier, da han nægtede at lade sig slå ud.

I 1906 var han opstillet mod Alberti i Køge og han kastede sig ud i valgkampen, og i det barske efterårsvejr deltog han aften efter aften i vælgermøder i tætpakkede forsamlingshuse, hvor tobaksrøgen drev i tætte tåger, nogle gange i bagende hede, andre gange i gennemtræk. Efter denne omgang måtte han søge ophold på Skagen, her mødte han sin hustru Ebba Leonora Normann som han blev gift med den 21.12.1908.

Bransager fik et alvorligt tilbagefald lige inden julen i 1913 og lå syg i sit hjem i Ringsted i flere måneder, julen 1914 måtte han og hans kone tilbringe på Vejlefjords Sanatorium og den 29.03.1915 telegraferede Ebba til Venstres Folkeblad: Min mand døde roligt i morges.

Der var ikke det blad i hele Danmark, der ikke havde rosende ord at skrive om Brandsager. I dagene efter, også i de blade der var af anden politisk mening, kunne ses lange nekrologer.

Niels Bransager blev begravet fra Sct. Bendts Kirke den 06.04.1915 og kirken var fyldt op og Torvet var sort af mennesker. Blandt følget var også digteren Jeppe Aakjær, der havde været hans ven siden de begge arbejdede på Politiken.

Ved hans død skrev Jeppe Aakjær:

O, Livets gud, som skænker kraften

hvi høsted du hans rug saa grøn

og ringed solen ned før aften

for denne lysets muntre søn?

Også indenrigsminister Ove Rode udtalte sig om Bransager:

I sandhed , Bransager forstod det lødige ord, han vandrede gerne over marken efter det og fandt det i muldet. Sjællands Agre, dets skov og sø ligger og skinner i hans artikler.

Hans søster Anna Bransager var også inddraget i det politiske arbejde. (Læs hendes biografi)

Mindesten

Mindesten for Niels Bransager, Klosterhaven

Den 24 september 1916 afsløredes en mindesten ved krydset KorsevadSorøvej i Ringsted, rejst på initiativ af Køgekredsens Radikale Venstre.

Der var rejst flagstænger omkring stenen og mellem disse hang guirlander af gran.

I overværelse af et par tusind mennesker, holdt C. Th. Zahle afsløringstalen, flere andre talte og man benyttede direktør Heilbuths bil som talerstol.

Efter afsløringen samledes man ved Bransagers grav på Ringsted kirkegård og Søren Hyldegaard talte.

Den oprindelige placering på grænsen mellem land og by skulle symbolisere at Bransager arbejdede i byen, men altid havde tanke og omsorg for landet.

Stenen blev ved vejomlægningen i 1953 flyttet hen foran Korsevad og i 1976 til Klosterlunden bag det tidligere plejehjem på Hækkerupsvej. (I dag Børn og ungeforvaltning i Ringsted Kommune.)

Kilder

Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 2002, art. Af Helge Jensen, Sorø

Venstre Folkeblad 29-3 1915, findes på Ringsted Arkiv

Ringsted Folketidende 25-9 1916, findes på Ringsted Arkiv

Kirkebog for Ringsted Landsogn (født)

Kirkebog for Ringsted Sogn (død) |