Anna Bransager

Fra Wiki - Ringstedhistorie
Skift til: Navigation, Søgning

Anna Marie Bransager Nielsen (født: 17.08.1876 i Torpet ved Ringsted - døbt 07.12.1876 i Sct. Bendts Kirke - konfirmeret 05.10.1890 i Fjenneslev Kirke - død 16.10.1969 Kongebakken 8, Roskilde)

Husholdningsskoleleder (forstanderinde) og politiker.

Datter af gårdejer Hans Nielsen (1844-1900) og Marie f. Hansen (1849-1936)

Blev den 19.10.1907 gift i Sorø Klosterkirke med planteavlskonsulent Hans Peter Nielsen (f. 27.06.1872 - d. 06.06.1948 i Roskilde)

Blev husligt uddannet og tog kurser i vask, strygning og borddækning hvorefter hun var var på højskole og husholdningsskole.

Fra 1902 til 1906 var hun lærer på Sorø husholdningsskole. I 1910 oprettede hun sammen med sin mand Haraldsborg Skole ved Roskilde.

I 1911 blev den en af de husholdningsskoler der hurtigt fik stor søgning. Anna Bransager var en god pædagog og venlig overfor både elever og skolens lærere.

I 1921 blev hun valgt til formand for Foreningen af danske husholdningsskoler beholdt til 1928 og igen 1930–31.

I sidste periode blev hendes mærkesag, loven om statstilskud til husholdningsskolerne, gennemført hvorefter trak hun sig tilbage. Da Roskildekredsen af Dansk kvindesamfund blev stiftet 1915 blev hun formand.

Gennem to perioder var hun medlem af Roskilde byråd, 1938–46. Sin skole blev hun ved at lede indtil midten af 1950erne.

Anna Bransager blev bisat fra Roskilde Krematorium den 19.10.1969 og urnen blev nedsat på Østre Kirkegård i Roskilde. (Gravstedet er nedlagt)

Hendes bror var politikeren Niels Bransager.

Kilder

Kirkebog for Ringsted Landsogn (født)

Kirkebog for Roskilde Domsogn (død)

Kirkebog for Sorø Sogn (gift)

Dansk Kvindebiografisk Leksikon