Ringsted Kloster
Der er stort set ingen spor tilbage af Ringsted kloster. Klostret regnes for at være stiftet af Erik Emune omkring 1135 for at hædre sin myrdede bror, Knud Lavard. Efter mordet i Haraldsted i 1131 blev Knud Lavard begravet foran højalteret i den frådstenskirke, som Roskildebiskoppen byggede omkring 1080. Denne kirke blev afløst af Sct. Bendts Kirke, som er opført omkring 1160-80 af kong Valdemar den Store, som blev konge i 1157.
I 1170 blev Knud Lavard helgenkåret og kirken blev indviet til St. Knud hertug. Først senere i middelalderen fik kirken navn efter ordenens grundlægger.
Ved reformationen overgik klostret til kongen, men munkene fik lov til at blive boende til de døde. Abbeden afløstes af en lensmand og klostret blev kongeligt fadeburslen, og fungerede som herberg ved kongens rejser rundt i landet.
Der er kun få oplysninger om, hvordan benediktinerklostret i Ringsted har set ud. Selve klostret er brændt flere gange og der kun foretaget enkelte udgravninger i dets nærhed. Først med byggeriet af teglstenskirken er der oplysninger om klostrets udseende. Det har formodentlig været et firfløjet hovedanlæg, ligesom andre benediktinerklostre, med kirken som nordfløj.
1135-1536
Ringsted kloster var benediktinerkloster.
1536-1592.
Klosteret afvikles, men munkene får lov at blive. Klostret er stadig under gejstligt styre med lærde mænd som forstandere.
1592-1664.
Klosteret bliver et kongeligt len. Det tjente som embedslen for landsdommeren i Sjælland. Før havde Bjæverskov herred været betaling for at varettage landsdommerjobbet.
1664-1688
Efter svenskekrigene blev Ringsted kloster med ladegården (47 tdr. hartkorn) samt gods 1664 udlagt til kongelig hofslagter Niels Olufsen for tilgodehavende hos kronen. Også kongelig vognmester Johan Grimborg havde et tilgodehavende, som Niels Olufsen fik kongelig befaling til at godtgøre ham af nævnte gods. Klostrets bygninger fik Niels Olufsen lidt senere overladt for 2000 rdl. mod pligt til at reparere og vedligeholde dem. Ringsted Len, som fik alle indtægter af Ringsted herred, blev til Ringsted Amt. Som 1748 blev lagt sammen med Sorø Amt.
1688-1720.
1688 kom Ringsted kloster igen til kronen fra Niels Olufsens arvinger ved skøde fra svigesønnen Laurids Sørensen. I virkeligheden må den allerede noget tidligere være kommet tilbage, for 1685 blev ladegården og bøndergodset af kronen forpagtet til landkommissær Gothart Braem, der fik påbud om at reparere klosterbygningerne imod eftergivelse af restancer. Han fulgtes 1694 som forpagter af kongelig konfessionarius dr. Peder Jespersens svigersøn Edvard Nielsen, der havde den, indtil han 1704 blev borgmester i Svendborg. 1717 blev klosterets jorder udlagt til rytterkobler, og ved ladegården indrettedes rytterstalde.
1720-1724.
Allerede 1720 skøder Frederik 4. imidlertid Ringsted kloster hovedgårdstakst med skov cirka 76, bøndergods med skov cirka 953 tdr. hartkorn) med priviligerede sædegårdsrettigheder for 48.621 rdl. kroner til overkrigssekretær og kammerherre, senere amtmand Christian Carl Gabel (død 1748).
1724-1731.
Han skødede tillige med Kærup klosteret til amtsforvalter Jørgen Langfeldt, der 1728 fradømtes sit embede og måtte gå fra gården på grund af gæld.
1731-1741.
Det var krigshospitalskassen, som i 1731 fik auktionsskøde på godset.
1741-1773.
Kassen solgte den til den tidligere forpagter, krigsråd Peter Johansen Neergaard (død 1772).
1773-
Hans arvinger skødede den med Kærup og Merløsegård til sønnen, kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (adlet 1780, død 1806).
1793-1804.
Han skødede 1793 Ringstedkloster og Kærup for 100.000 rdl. til sønnen, Landvæsenskommissær, senere etatsråd Peter Johansen de Neergaard (død 1835),
1804-1808.
Han solgte godserne sin svoger, kancelliråd Jørgen Pedersen Quistgaard (død 1814), i hvis tid de i tidens løb stærkt ombyggede klosterbygninger nedbrændte 1806. Den nye avlsbygning opførtes noget fra kirken.
1808-1917.
Quistgaard solgte 1808 (skøde 1809) Ringstedkloster (hovedgårdstakst med skov cirke 95, bøndergods cirka 381 tdr. hartkorn for 330.000 rdl.) til grosserer Caspar Peter Bügel (død 1817), der den 18. december 1814 (kongelig tilladelse den 9. marts 1815, oprettet godset til et fideikommisgods til gunst for den førstefødte i hver af de fra hans seks børn udgående linjer. Meget komplicerede bestemmelser i erektionsbrevet, bla. den at ved eventuelt salg skulle 1/3 af salgssummen tilfalde Skt. Hans hospital (senere i Københavns kommunes eje) stillet sig i vejen for talrige forsøg i 2. halvdel af 1800-tallet på at få løst de fideikomrnissariske bånd, hvilket endelig gennemførtes 1912, hvorefter fæstegodset bortsolgtes. Avlsbygningerne fra 1806 brændte 1870 og igen 1885. Godsforvalterbolig fra 1908 er opført med F. C. C. Hansen som arkitekt.
1917.
Ringsted Kommmune købte hovedgården med jorder. Gården er nu helt udstykket, en del af arealet blev solgt til Ny Skt. Jørgensgård og Hagelbjerggård (Benløse sogn). Hovedbygningen benyttes nu som præstebolig.
