Forskel mellem versioner af "Ringsted Bibliotek"
Msoe (diskussion | bidrag) |
FCHL (diskussion | bidrag) |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Ringsted havde et bibliotek allerede i 1834, da sognepræst Jørgen Thisted oprettede et lånebibliotek i [[Gyrstinge]], bl.a. med skrifter fra Landhusholdningsforeningen. I 1837 findes også et Almuebibliotek i Jystrup, og i Bringstrup-Sigersted oprettede man i 1898 en læseforening, der udlånte bøger til husmænd og indsiddere. | + | [[File:Ringsted Bibliotek.jpg|350px|thumb|right|Ringsted Bibliotek på Tvær Alle]] |
| + | |||
| + | Ringsted havde et bibliotek allerede i 1834, da sognepræst [[Jørgen Thisted]] oprettede et lånebibliotek i [[Gyrstinge]], bl.a. med skrifter fra Landhusholdningsforeningen. I 1837 findes også et Almuebibliotek i Jystrup, og i Bringstrup-Sigersted oprettede man i 1898 en læseforening, der udlånte bøger til husmænd og indsiddere. | ||
==Oplysningsforeningens Læseselskab== | ==Oplysningsforeningens Læseselskab== | ||
| − | Det bibliotek, der i dag kendes som Ringsted Bibliotek, startede | + | Det bibliotek, der i dag kendes som Ringsted Bibliotek, startede den 27. oktober 1889, da [[Oplysningsforeningens Læseselskab]] blev dannet. Biblioteket lå i tobakshandler Hagenbergs butik i Sct. Bendtsgade. I bestyrelsen sad bla. købmand [[P. H. Degn]], gårdejer Søren Jensen fra [[Tvindelstrup]] og redaktør Glud. |
| − | Bibliotekets samling bestod i 1890 af 470 bind. I 1892 var der 730 bind. Indtil | + | Bibliotekets samling bestod i 1890 af 470 bind. I 1892 var der 730 bind. Indtil den 9. december 1893 var bøgerne udstationeret til læsekredse i de omkringliggende sogne. Herefter besluttedes det, at man i stedet skulle trykke et katalog over alle værker. |
| − | Økonomisk blev Læseselskabet de første år finansieret af [[Oplysningsforeningen]] med et årligt tilskud på 100 | + | Økonomisk blev Læseselskabet de første år finansieret af [[Oplysningsforeningen]] med et årligt tilskud på 100 kroner Dertil kom medlemsindskud på 50 øre og medlemsbidrag. Katalogerne blev også solgt til 25 øre. Fra 1897 fik Læseselskabet et statstilskud på 150 kroner, og i 1904 fik de et kommunalt tilskud på 50 kroner. |
I 1904 flyttede biblioteket til [[Højskolehjemmet]] i [[Søgade]]. Ejendommen var ejet af Oplysningsforeningen, så da denne gik konkurs i 1913, måtte man finde et nyt sted. Gennem forhandlinger med byrådet blev der stillet et skolelokale til rådighed. | I 1904 flyttede biblioteket til [[Højskolehjemmet]] i [[Søgade]]. Ejendommen var ejet af Oplysningsforeningen, så da denne gik konkurs i 1913, måtte man finde et nyt sted. Gennem forhandlinger med byrådet blev der stillet et skolelokale til rådighed. | ||
==Ringsted Bibliotek== | ==Ringsted Bibliotek== | ||
| − | I 1913 skiftede man også navn til [[Læsekreds for Ringsted og Omegn]], hvilket igen i 1921 blev udskiftet med Ringsted Bibliotek. Samme år blev der indført decimalklasseopstilling, oprettet kartoteker og indført udlånsteknik. | + | I 1913 skiftede man også navn til [[Læsekreds for Ringsted og Omegn]], hvilket igen i 1921 blev udskiftet med Ringsted Bibliotek. Samme år blev der indført decimalklasseopstilling, oprettet kartoteker og indført udlånsteknik. |
| − | Mellem 1921 og 1939 | + | Mellem 1921 og 1939 tredobledes bogsamlingen til 6500 bind. |
| − | I 1938 flyttede biblioteket til [[Sct. Hansgade Kapel]], hvor kirkeministeriet havde givet biblioteket et lejemål på 35 år. Kommunen bevilgede 36.000 | + | I 1938 flyttede biblioteket til [[Sct. Hansgade Kapel]], hvor kirkeministeriet havde givet biblioteket et lejemål på 35 år. Kommunen bevilgede 36.000 kroner til ombygning og inventar, og den 20. august 1938 flyttede biblioteket ind. |
I 1964 blev en ny bibliotekslov vedtaget, som stipulerede, at hver kommune skulle have et kommunalt bibliotek. Byrådet besluttede derfor at overtage det eksisterende Ringsted Bibliotek. I 1968 blev børnebiblioteket, der hidtil havde haft til huse på [[Borgerskolen]] lavet om til skolebibliotek, og man tilføjede en børnebogssamling i Sct. Hansgade. Som kommunalt bibliotek var det nu gratis for alle at låne materiale på biblioteket, hvor det førhen kun havde været gratis for borgere i Ringsted og [[Benløse]] kommuner samt i Ringsted landsogn. | I 1964 blev en ny bibliotekslov vedtaget, som stipulerede, at hver kommune skulle have et kommunalt bibliotek. Byrådet besluttede derfor at overtage det eksisterende Ringsted Bibliotek. I 1968 blev børnebiblioteket, der hidtil havde haft til huse på [[Borgerskolen]] lavet om til skolebibliotek, og man tilføjede en børnebogssamling i Sct. Hansgade. Som kommunalt bibliotek var det nu gratis for alle at låne materiale på biblioteket, hvor det førhen kun havde været gratis for borgere i Ringsted og [[Benløse]] kommuner samt i Ringsted landsogn. | ||
| Linje 22: | Linje 24: | ||
==Nyt bibliotek i Lystanlægget== | ==Nyt bibliotek i Lystanlægget== | ||
| − | |||
I 1980 blev der, med det formål at skabe et nyt tidssvarende bibliotek, udskrevet en arkitektkonkurrence. Biblioteket skulle placeres i [[Lystanlægget]], og det var derfor vigtigt, at den nye bygning blev skabt i harmoni med omgivelserne og fremstod veltilpasset i forhold til [[Anlægspavillonen]]. | I 1980 blev der, med det formål at skabe et nyt tidssvarende bibliotek, udskrevet en arkitektkonkurrence. Biblioteket skulle placeres i [[Lystanlægget]], og det var derfor vigtigt, at den nye bygning blev skabt i harmoni med omgivelserne og fremstod veltilpasset i forhold til [[Anlægspavillonen]]. | ||
| − | Valget faldt på Knud Munks forslag, da dette i høj grad besad de ønskede kvaliteter. Knud Munks Tegnestue har senere leveret adskillige bemærkelsesværdige bygningsværker, | + | Valget faldt på Knud Munks forslag, da dette i høj grad besad de ønskede kvaliteter. Knud Munks Tegnestue har senere leveret adskillige bemærkelsesværdige bygningsværker, bla. Planetariet, Gladsakse Rådhus, Trommen i Hørsholm og Bibliotekarforbundets bygning på Frederiksberg. |
| − | Det nye bibliotek blev indviet den 1. november 1985. Bygningen er 1850 | + | Det nye bibliotek blev indviet den 1. november 1985. Bygningen er 1850 kvadratmeter i ét plan og består af en serie langstrakte sammenstillede bygningselementer, der let kan videreudbygges, hvis det skulle blive aktuelt. Den søjlebårne struktur og vindueskonstruktionen sikrer et lyst og åbent bibliotek, hvor alle afdelinger er placeret i ét stort rum. Belysningen bestod af spotlys, PH-lamper og en særlig reolbelysning, udviklet i samarbejde med Philips. Møblerne blev designet af Alvar Aalto. |
==Kilder== | ==Kilder== | ||
Nuværende version fra 15. maj 2017, 12:39
Ringsted havde et bibliotek allerede i 1834, da sognepræst Jørgen Thisted oprettede et lånebibliotek i Gyrstinge, bl.a. med skrifter fra Landhusholdningsforeningen. I 1837 findes også et Almuebibliotek i Jystrup, og i Bringstrup-Sigersted oprettede man i 1898 en læseforening, der udlånte bøger til husmænd og indsiddere.
Indholdsfortegnelse
Oplysningsforeningens Læseselskab
Det bibliotek, der i dag kendes som Ringsted Bibliotek, startede den 27. oktober 1889, da Oplysningsforeningens Læseselskab blev dannet. Biblioteket lå i tobakshandler Hagenbergs butik i Sct. Bendtsgade. I bestyrelsen sad bla. købmand P. H. Degn, gårdejer Søren Jensen fra Tvindelstrup og redaktør Glud.
Bibliotekets samling bestod i 1890 af 470 bind. I 1892 var der 730 bind. Indtil den 9. december 1893 var bøgerne udstationeret til læsekredse i de omkringliggende sogne. Herefter besluttedes det, at man i stedet skulle trykke et katalog over alle værker.
Økonomisk blev Læseselskabet de første år finansieret af Oplysningsforeningen med et årligt tilskud på 100 kroner Dertil kom medlemsindskud på 50 øre og medlemsbidrag. Katalogerne blev også solgt til 25 øre. Fra 1897 fik Læseselskabet et statstilskud på 150 kroner, og i 1904 fik de et kommunalt tilskud på 50 kroner.
I 1904 flyttede biblioteket til Højskolehjemmet i Søgade. Ejendommen var ejet af Oplysningsforeningen, så da denne gik konkurs i 1913, måtte man finde et nyt sted. Gennem forhandlinger med byrådet blev der stillet et skolelokale til rådighed.
Ringsted Bibliotek
I 1913 skiftede man også navn til Læsekreds for Ringsted og Omegn, hvilket igen i 1921 blev udskiftet med Ringsted Bibliotek. Samme år blev der indført decimalklasseopstilling, oprettet kartoteker og indført udlånsteknik.
Mellem 1921 og 1939 tredobledes bogsamlingen til 6500 bind.
I 1938 flyttede biblioteket til Sct. Hansgade Kapel, hvor kirkeministeriet havde givet biblioteket et lejemål på 35 år. Kommunen bevilgede 36.000 kroner til ombygning og inventar, og den 20. august 1938 flyttede biblioteket ind.
I 1964 blev en ny bibliotekslov vedtaget, som stipulerede, at hver kommune skulle have et kommunalt bibliotek. Byrådet besluttede derfor at overtage det eksisterende Ringsted Bibliotek. I 1968 blev børnebiblioteket, der hidtil havde haft til huse på Borgerskolen lavet om til skolebibliotek, og man tilføjede en børnebogssamling i Sct. Hansgade. Som kommunalt bibliotek var det nu gratis for alle at låne materiale på biblioteket, hvor det førhen kun havde været gratis for borgere i Ringsted og Benløse kommuner samt i Ringsted landsogn.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Ringsted Bibliotek til hovedbibliotek for kommunen.
Nyt bibliotek i Lystanlægget
I 1980 blev der, med det formål at skabe et nyt tidssvarende bibliotek, udskrevet en arkitektkonkurrence. Biblioteket skulle placeres i Lystanlægget, og det var derfor vigtigt, at den nye bygning blev skabt i harmoni med omgivelserne og fremstod veltilpasset i forhold til Anlægspavillonen.
Valget faldt på Knud Munks forslag, da dette i høj grad besad de ønskede kvaliteter. Knud Munks Tegnestue har senere leveret adskillige bemærkelsesværdige bygningsværker, bla. Planetariet, Gladsakse Rådhus, Trommen i Hørsholm og Bibliotekarforbundets bygning på Frederiksberg.
Det nye bibliotek blev indviet den 1. november 1985. Bygningen er 1850 kvadratmeter i ét plan og består af en serie langstrakte sammenstillede bygningselementer, der let kan videreudbygges, hvis det skulle blive aktuelt. Den søjlebårne struktur og vindueskonstruktionen sikrer et lyst og åbent bibliotek, hvor alle afdelinger er placeret i ét stort rum. Belysningen bestod af spotlys, PH-lamper og en særlig reolbelysning, udviklet i samarbejde med Philips. Møblerne blev designet af Alvar Aalto.
Kilder
J. Balslev (1989) Ringsted Bibliotek 1889-1989. Ringsted Bibliotek i anledning af 100-års jubilæet.
