Lystanlægget
Lystanlægget i Ringsted blev i 1901 anlagt i den østlige udkant af bykernen med tanke for et rekreationsområde for byens borgere.
Planlægning
Tanken om et lystanlæg i Ringsted blev diskuteret flere gange, før det for alvor blev sat på skinner. En gruppe borgere nedsatte 30. marts 1898 en komité på 7 medlemmer for at "Fremskaffe et parkanlæg m.m." i Ringsted. Denne komité kom senere til at udgøre bestyrelsen i foreningen Ringsted Lystanlæg, som i mange år udgjorde rygraden i driften af anlægget. Komitéen bestod i 1898 af distriktslæge W. Dreyer, købmand A.C. Nielsen, tandlæge N.P. Jørgensen, barbér Georg Frankel, vejbetjent H. Chr. Staal, Købmand Chr. A. Jensen og gaskasserer Georg Brüel.
Allerede 14 dage efter at komiteen blev nedsat lykkedes det at indsamle 8.490 kr. fra 296 borgere, og at få enkelte af omegnens godsejere til at donere træer til parken.
Da selve anlæggelsen af haven skulle begynde, blev der udskrevet en konkurrence om en samlet plan for Lystanlægget. Der indkom i alt 8 forslag, og ved et møde d.12. august 1898 vedtog man at tildele havebrugskandidat Fabricius Hansen fra København 1. præmien på 150 kr. for den bedste plan. Senere blev det overladt gartner M. Mortensen at omsætte planen i praksis for en betaling på 100 kr.
Ringsted Kommune stillede 15 ha. til rådighed for parkanlægget, og d. 15. september 1898 oprettedes en kontrakt mellem byrådet og anlægsforeningen, som i detaljer bestemte ansvarsfordelingen mellem forening og byråd. Kontrakten sluttede med at erklære, at området "…ingensinde må anvendes i andet øjemed end som offentligt lystanlæg..." så længe der fra Ringsted borgeres side drages omsorg for anlæggets vedligeholdelse eller tilvejebringelse af de hertil fornødne midler. For ledelse og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet blev et tilbud på 450 kr. fra I. Christoffersen og M. Mortensen antaget, og i 1899 blev Ringsted Lystanlæg tilplantet.
Der gik endnu et par år før Lystanlægget endelig blev åbnet for den ventende offentlighed i august 1901.
Engelsk inspiration
Ringsted Lystanlæg blev anlagt som en engelsk have. Dette spillede en afgørende rolle, da anlægget i 1981 blev fredet, netop fordi det var et udtryk for den engelske havearkitektur.
Lystanlægget er ikke en engelsk have i rendyrket form, men der findes både en musiktribune (pagode) som blev indviet sankthansaften den 23. juni 1917, en sø med en lille bro, en lille høj og en del snoede stier, som alt sammen er karakteristisk for den engelske havestil. Stilen var inspireret af en nyere udvikling af den klassiske engelske landskabshave kaldet "søndagshaven".
Havebrugskandidat Fabricius Hansen, som stod for vinderprojektet, var inspireret af denne stil efter studieophold rundt om i Europa, hvilket også kan spores i flere parker i København, hvor han senere blev stadsgartner. Stilen egnede sig særdeles godt til borgerskabets behov for rekreation i begyndelsen af det 20. århundrede.
Brug af Lystanlægget
De første år efter tilplantningen var anlægget afspærret med en lille grøft for at beskytte de unge træer. Gangene i anlægget blev opfyldt med murbrokker og kalkpuds fra kirkens restaurering.
I 1907 blev Anlægspavillonen i anlægget indviet.
I 1911 blev ideen om at holde travløb i Lystanlægget fostret, og samme år, fremgår det af protokollen, blev ideen til virkelighed.
Toiletforhold har her som andre steder i byen været til stadig debat. Af de gamle protokoller fremgår det at bestyrelsen i 1921 ansøgte Banken for Ringsted og Omegn om at få ændret et lån, så der kunne opføres et nødtørftshus i Lystanlægget. I den forbindelse udtalte bankdirektør Gravers Graversen, at det var han ikke villig til. I sin egenskab af borgmester sagde han dog, at når byrådet ved lejlighed skulle have anbragt nogle penge, kunne det jo blive i pavillonen.
I 1977 blev anlægget og Anlægspavillonen overdraget til byen, og anlæggets sydlige del blev forbindelsesled mellem byens centrum og byens bibliotek, Ringtsed Sportscenter og Ringsted Svømmehal, idrætsanlæg samt undervisnings- og udstillingslokale i pavillonen.
