Teglovnsøen

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Den originale tegning af Lystanlægget fra 1898 er desværre gået tabt i historiens gemmer. Den første opdrivelige tegning er fra 1919 og af den fremgår det, at der er to søer i anlægget.

Den ene sø, som lå op ad Teglovnsvej, hed naturligt nok; Teglovnssøen. Ved siden af søen var der også blevet lavet en "sneglehøj", der ved sin beplantning lignede en stor snegl. Denne høj er væk fra tegningerne allerede fra 1920’erne, men kan muligvis ses som en lille tilgroet forhøjning.

Den anden sø var placeret lidt længere mod sydøst og blev kaldt; Svanesøen eller oprindeligt Svaneparken, da ordet park er et gammelt navn for sø.

I foråret 1932 blev der gravet en kanal i mellem de to søer.