Peder Hansen
Indholdsfortegnelse
Der var engang en Mindesten på Kærehave Husmandsskoles festplads. Hvor blev den af? Nu er den tilbage igen efter 91 år.
En savnet mindesten er tilbage i Kærehave efter 91 år.
Stenens historie
Den 08. december 1901 var 100 året for Peder Hansen fra Lundbys fødsel. I den anledning blev der startet en landsindsamling til en mindesten over ham. Peder Hansen var en så betydningsfuld person og der kom så mange penge ind, at skriften på stenen blev belagt med bladguld. Det overskydende beløb blev lagt i en fond, som skulle sikre mindrebemidlede adgang til uddannelse.
Mindestenen blev rejst og indviet den 20. september 1903 i Kærehave Husmandsskole. Forstanderen på Kærehave Husmandsskole Niels Jørgen Nielsen-Klodskov takkede indsamlingskredsen for, at de havde valgt og ønsket Kærehave Husmandskole som hjemstedet for Peder Hansens mindesten.
Mindestenen blev dog fjernet i 1925, da skolens fundats blev ændret og forstander Nielsen-Klodskov blev fyret. Formentlig ved samme lejlighed blev stenens tekst overmalet med sort.
Sikkert er det, at denne sten blev indviet igen i maj 1955 på Høng Husmandsskole. Hvor stenen befandt sig i de mellemliggende 30 år vides ikke, endnu. Høng Efterskole, hvor stenen sidst befandt sig gav tilladelse til at mindestenen føres tilbage til Kærehave, hvor den oprindelig blev indviet. Med økonomisk støtte fra Bjarne Jensens fond, som tidligere har støttes os ved genrejsningen af skolens klokketårn, samt Dansk Familielandbrug i Haslev er denne mindesten nu ført tilbage til Kærehave og står i samme park som dengang den blev indviet første gang i 1903.
Husmand Peder Hansen fra Lundby
Hvem var han? Hvad så han? og hvad lærte han? Hvor kom han fra? og hvad gjorde han? Hvad ville han opnå? og hvorfor skal vi huske Ham?
Han sled sig bogstaveligt talt ihjel for den opgave han påtog sig. Han blev kaldt husmandsagitator men det er fejlagtigt. Han var husmand og politisk agitator. Han agiterede indædt og hårdt for retfærdighed, frihed og lighed for alle. Han ville, at alle borgere skulle have ligeret og behandles lige værdigt. Han var selvtænker-agitator. Han ville at alle skulle lære at tænke selvstændigt og finde sine egne holdninger og stå fast.
Han så at langt den største del af befolkningen ingen rettigheder havde. De blev behandlet uretfærdigt. Det sidste prøvede han selv. Han sad 4 måneder uretfærdigt i fængsel. Han følte sig krænket som person af samfundet og siger selv, at han blev behandlet som en morder. Dette tændte ham politisk i sin agiteren for reformer og fundamentale ændringer i samfundet.
Peder Hansens forældre var analfabeter og kunne altså hverken læse eller skrive. De forstod at deres søn var særdeles godt begavet og bad skolelæreren og præsten i Lundby om, at undervise ham. Derfor kom Peder Hansen i skole som 5 årig og blev undervist gratis. Peder Hansen lærte at læse, skrive og regne. Hans formuleringsevne i skrift og tale var fremragende og når behovet tilsagde det, formulerede han sig i juridiske korrekte vendinger, hvilket bogen ”Tak for sidst”, som han udgav i 1845, vidner om. Han var så god at han bl.a. blev deltidsansat som godsskriver på Fodbygård gods og arbejdede som retsbetjent og stævnevidne ved Vordingborg Birkeret. Peder Hansen blev tiendetæller og skulle tælle kornneg på bøndernes marker, hvert tiende kornneg tilfaldt kirken. Han kom i fængsel i august 1835 pga. at Birkefuldmægtig Handrup havde bedraget Birkeretten og kastede skylden på Peder Hansen. Peder Hansen blev løsladt 4 måneder senere og frikendt for videre tiltale. ”For videre tiltale” betyder, at der ikke blev gravet mere i sagen selvom han var uskyldig. Punktummet blev ikke sat efter ”Frikendt”. Dette fik stor negativ betydning senere.
Hans oplevelser af at borgerne blev yderst dårligt behandlet i almindelighed og i retsvæsenet i særdeleshed men ikke mindst i arbejdsforholdene på gårde og godser styrkede hans ordvalg i hans agitereren. Han så, at langt de fleste mennesker ingen rettigheder havde. Det var godsejerne og de privilegerede, som udgjorde cirka 2% af befolkningen der kunne tiltale, afstraffe og behandle folk efter forgodtbefindende. Borgerne havde aldrig oplevet andet, derfor havde de ingen selvtillid, ingen tro på sig selv. De så ikke deres eget potentiale og muligheder. Det var som i ”Jeppe på bjerget” tid. Dette tændte Peder Hansen politisk. Han rejste rundt i hele landet men specielt på Sjælland og talte dunder til forsamlingerne. Han var en strålende taler. Når det rygtes at han var på vej samledes masser af mennesker for at høre ham. I Ulkestrup ved Holbæk samledes omkring 4000 og han sagde ”Alle mennesker er født lige, og den dag vi dør er vi alle lige for Vor Herre, men hvorfor skal så mange så behandles så dårligt?”.
I 1840 skrev han ”Kun selvtænkeren har hjemme hos sig selv og hans faste grundsætning svigter ham aldrig. Men den som lader andre tænke for sig bor ligesom til leje”. Kan vel oversættes til nudansk som ”Du skal lære at tænke selv og stå fast, lader du andre tænke for dig kan du smides rundt med”. Han talte om ”Menneske rettigheder og rettigheder som borger” før nogen anden tog de ord i deres mund. Han talte også for 12 timers arbejde og 12 timers fri. Alt dette var virkelig stærk kost i 1840erne. Han blev ofte overfaldet når han gik på vejene til møder. Man kunne let have dræbt ham hvis man ville. Det er min tolkning at man ikke turde dræbe ham. Det kunne have tændt en voldsom vrede i befolkningen og rejst en opstand. Et overfald i efteråret 1853 kom han sig aldrig rigtig over. Peder Hansen ville ikke skabe væbnet revolution. Han ville skabe ændringer i samfundet på krav nedefra. Han ville at folk skulle løfte deres hoveder, tænke selv, kræve deres ret og være stolte folk. Men han talte også dunder til de privilegerede. Overalt hvor han kom frem samlede han klagemål på dårlige fæstekontrakter og masser af eksempler på dårlig behandling. Dem skrev han ned og folk underskrev ofte med ført hånd. Disse klager overrakte han til stænderforsamlingerne. Ved stænderforsamlingen i Roskilde 1844, fik han ikke fik lov til at deltage pga. sigtelserne mod ham. Der blev ført meget stærke argumenter og personlige angreb og urigtige argumenter imod ham. Peder Hansen svarede på dette året efter ved at udgive en lille trykt bog som hedder ”Tak for sidst”. Hvori han på fremragende vis og i den grad tilbageviser anklage for anklage kontant, fast, barskt men også med humor. Det er et helt utroligt velskrevet skrift som vidner om hans store intellekt, store evner som skribent og fortaler for sin tids problemer og urimeligheder.
Stænderforsamlingen ville ikke lytte til hans ”Vrøvl” og så gik Peder Hansen direkte til Kong Chr. 8. med klagerne og forlangte forbedringer for kongens egne undersåtter. På et tidspunkt bad han kongen om ansættelse direkte under kongen for, at kunne tage sig af folks forhold for kongen. Det fik han ikke. Men det siger noget om en person som i den grad sprængte sin sociale arv. Peder Hansen skulle have været med i den grundlovgivende forsamling i 1848. Han var indstillet. Det kom han ikke fordi han havde de falske anklager mod sig og kun var frikendt for videre tiltale”.
Væver Hans Hansen blev indstillet i stedet, men han havde også en falsk anklage i mod sig. I stedet for disse 2 personer blev det N.F.S. Grundtvig som blev indsat i den grundlovgivende forsamling. Grundtvig kender alle, men det var faktisk Peder Hansen fra Lundby som var første forslag. Peder Hansen argumenterede for behovet for uddannelse og lige ret til uddannelse af alle borgere og derfor oprettede han læsekredse flere steder på Sjælland men navnlig omkring Vordingborg. Her kunne borgere mødes og træne og udvikle deres færdigheder i at læse. Han ledede selv en af disse læsekredse men ellers var det mest lærer som læste med folk. Peder Hansen var opslugt af oplysningstidens ide og deltog særdeles aktivt i forarbejdet for oprettelsen af den første Højskole på Sjælland på Holsteins Minde. Det var skolelærer Rasmus Sørensens ide og Anders Stephensen mens Peder Hansen med sine store talegaver argumenterede for oprettelsen og indsamlede mange penge til Højskolen. Peder Hansen sagde ”Det er på høje tid at vi selv og hver i sær gør noget for at uddanne os og ikke mindst for de kommende slægter”.
Peder Hansen tog initiativ til og fik oprettet brandforsikrings-foreninger hvor medlemmerne gensidigt forsikrede hinanden, hvis ulykken skete, at deres huse brændte. Han var selv kasserer på en på Sydsjælland. Den sidste generalforsamling før han døde, blev holdt på Rønnede Kro den 30. december 1853 med et meget stort fremmøde efter sigende deltog over 900 medlemmer i dette.
Der er mange mennesker som gennem tiderne har gjort en stor indsats for, at påvirke og ændre samfundet til den samfundsmodel med tryghed og frihed og ret til at tænke, tro og tale som vi kender i dag. Denne Peder Hansen var en af dem som banede vejen for os og som stadig har meget at sige og lære os og som vi skal huske. Det er mindestenen over denne forkæmper, Peder Hansen fra Lundby, som nu er genrejst i Kærehave hvor den blev rejst første gang i 1903.
Måske vil nogen en dag igen trække teksten op med bladguld. Efter genrejsningen vil mindestenen blive søgt fredet.
Kilder
Fra bl.a. fra ”Selvtænkeren” af Jens Boel 1990. / Leo Hjorth
