Dagmarkorset
Dagmarkorset er et byzantinsk emaljearbejde på guld. Korset er 4,3 cm højt og udført i en teknik der kaldes for émail cloisonné, på dansk: celleemalje. Denne teknik er især kendt fra Byzans (nuværende Balkan og Lilleasien), og den var kendt i Böhmen, hvor Dronning Dagmar kom fra. Korset er oprindeligt et relikviegemme, der har kunnet åbnes.
Dagmarkorsets ene side viser Jesus på korset. De græske initialer over hans hoved " IC XC" betyder Jesus Kristus. Korsets anden side består af fem medaljoner med Jesus i midten. Han er fremstillet som verdens herre med livets bog i den ene hånd. Til venstre ses Jomfru Maria og til højre Johannes Døberen. Over ham ses helgenen St. Basilos og forneden helgenen Johannes Gyldenmund (St. Chrysostomos).
Det antages at korset blev fundet i 1683, da daværende sognepræst Christen Blichfeldt fik lavet et gravkammer til sin kone netop på det sted, hvor Dronning Dagmar var begravet. Der er dog stadig usikkerhed omkring korsets ejerskab. Under udgravningerne ødelagde man to grave, og det er endnu uvist, om korset har tilhørt Dagmars eller Valdemar Sejrs søster Richizas grav.
Korset betragtes dog som et nationalt klenodie, og opbevares nu på Nationalmuseet med en kopi i Sct. Bendts Kirke.
