Forskel mellem versioner af "Vildtbanepæle"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med '=Vildtbanepæle= Kongen havde i 1500-tallet sine egne jagtmarker, hvor kun han måtte jage, og sammen med adelen havde han vildtbanerne, men ved at opkøbe gårde og jord ...')
 
Linje 19: Linje 19:
 
Den er sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige plads, idet skriften på den, nu vender mod øst, oprindeligt vendte pælene skriften ind mod vildtbanen, som i dette tilfælde ligger bag stenen.
 
Den er sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige plads, idet skriften på den, nu vender mod øst, oprindeligt vendte pælene skriften ind mod vildtbanen, som i dette tilfælde ligger bag stenen.
  
Kilder:
+
= Kilder =
 +
 
 
Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987
 
Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987
 
Sorø Amts årbog 1993, artikel af Ulrich Holstein-Holsteinborg.
 
Sorø Amts årbog 1993, artikel af Ulrich Holstein-Holsteinborg.
 
Sorø Amts årbog 1996, artikel af Helge Jensen, kilderne findes på Ringsted arkiv.
 
Sorø Amts årbog 1996, artikel af Helge Jensen, kilderne findes på Ringsted arkiv.

Versionen fra 25. jun 2014, 15:40

Vildtbanepæle

Kongen havde i 1500-tallet sine egne jagtmarker, hvor kun han måtte jage, og sammen med adelen havde han vildtbanerne, men ved at opkøbe gårde og jord i dem, fik kongen til sidst eneret på alt jagten og de Kongelige Vildtbaner blev en realitet, og fra 1688 udstedte kongen en ordre om at vildtbanerne skulle indhegnes.

I 1762 leverede stenhugger Niels Mikkelsen fra Horsens 33 stk. vildtbanepæle af sten til Sorø Amt, vildtbanepælene havde indtil da været af egetræ, men de rådnede væk og bønderne stjal dem til bygningstømmer.

Vildtbanepælene afgrænsede kongens vildtbaner og der var strenge straffe for at jage på hans områder, de kongelige husholdninger skulle bruge meget vildt og det der kunne sælges, gav en ikke ringe indtægt. Menigmand kunne blive brændemærket eller få øjnene stukket ud og endda i gentagende tilfælde dømt fra livet, Adelsmændene slap som regel med en bødestraf.

De høje pæle var ca. 1,80 m og de stod med en afstand, så man kunne se den næste i rækken, imellem dem var der sat mindre pæle.

Det var ikke Ringsted, men en del af Sorø Amt der var vildtbane og de tre sten der i dag står i skellet mellem Sigersted og Fjenneslev Sogne, (på herredsgrænsen), er altså en markering af den østligste grænse af vildtbanen, som gik fra Susåen til Gyrstinge sø.

Pæl nr. 38 står ved Sigersted Huse, et godt stykke inde på marken mod syd, hvor den gamle hovedfærdselsåre dengang gik.

Pæl nr. 33 står i gærdet mellem Oldengården (Fjenneslev) og Hellekærgården (Sigersted) den var i mange år ”væk” indtil Helge Jensen, Alsted, i 1995 igen fik den opsporet, den var bare blevet overgroet af krat, disse to pæle står på privat grund.

Men pæl nr. 28 som står ved Alsted Mølle, kan man komme tæt på, den står i vejkanten, lige over for møllen. Den er sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige plads, idet skriften på den, nu vender mod øst, oprindeligt vendte pælene skriften ind mod vildtbanen, som i dette tilfælde ligger bag stenen.

Kilder

Jakob Zeuthens artikel i Lokalbladet 1987 Sorø Amts årbog 1993, artikel af Ulrich Holstein-Holsteinborg. Sorø Amts årbog 1996, artikel af Helge Jensen, kilderne findes på Ringsted arkiv.