Grundlovsstenen i Jystrup

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

I 1991 besøger medlem af Borgerforeningen i Jystrup Aage Bagger, en tidligere beboer fra området, den 90 årige Svend Fugl Andersen som nu boede i Hornbæk. Svend Fugl Andersen spørger om Fru Tvedegaards eg stadig står i haven og fortæller at Klara Tvedegaard, som var formand for den lokale afd. for kvindernes valgret i 1915, plantede et egetræ i ægteparrets have, fordi hun fik afslag fra politikerne om at rejse en mindesten i byens anlæg. Kort forinden var der i forbindelse med kloakeringsarbejdet fundet en stor natursten på Jungsøvej og i Borgerforeningen beslutter man nu at flytte denne sten til Skjoldenæsvej og placere den ved Klaras eg. D. 31-8 1991 kunne Aage Bagger afsløre stenen, nu med teksten indhugget. Projektet blev støttet af Motzfeldt Fond og Klaras børnebørn: Bitten Tvedegaard og Gerda Møller. Klara Tvedegaard var gift med landsbylægen Dr. Tvedegaard og hun var det første kvindelige medlem af sognerådet i Jystrup.

Kilder

Dagbladet 12-8 og 2-9 1991

Lokalbladet 4-9 1991