Henrik Schouboe

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Henrik August Schouboe (16.06.1876 i Ringsted - 31.10.1949 på Frederiksberg) Kunstmaler.

Søn af boghandler Niels Theodor Schouboe (1844–1916) og hustru Vilhelmine Frederikke (født Jensen)

Da Schouboe havde gået på Teknisk skole stået i malerlære i tre år, blev han elev på kunstakademiet fra 1894-1901, hvor især Peter Ilsteds undervisning fik betydning for ham. Her blev han også konfronteret med den store kunst gennem Julius Langes forelæsninger, og med kulturhistorie som Valdemar Vedel stod for i disse år.

I 1898 debuterede Schouboe på Charlottenborg, og han udstillede her resten af livet samt enkelte gange på Kunstnernes efterårsudstilling.

Også i udlandet blev hans værker blevet vist, blandt aandet i Rom 1911, Stockholm 1919 og Brooklyn 1927.

Han foretog rejser til Italien og besøgte Paris to gange, i 1900 og igen tre år senere. Han har også været i Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, London, Sverige og Norge.