Laurids Kok
Laurids Olufsen Kok (f. 13.04.1634 i Asmindrup præstegård - d. 18.03.1691 på Refsnæs)
Skolemester i Ringsted. præst og provst på Refsnæs.
Gift den 21.4.1674 i Refsnæs med Elisabeth Sophie Lauridsdatter Gram, født omkring 1640 i Kalundborg og død 1712 i Refsnæs
Han døde af en epidemisk sygdom som også to af hans børn.
Søn af sognepræst Oluf Sørensen Kok (levede omkring 1590–1650) og hustru Else f. Nielsdatter (levede fra ca. 1605 til ca. 1635).
Kok blev student fra Roskilde i 1653 sammen med sin nære ven gennem livet Peder Syv.
I 1666 blev han rektor i Ringsted og 1673 præst i Refsnæs samt i 1684 provst.
I sit arbejde med modersmålet samlede han en dansk-latinsk ordbog af stort omfang. Peder Syv modtog også bidrag til ordsprogsamlingen fra Kok.
Som digter forsøgte Laurids Kok sig med et halvt humoristisk og ikke videre fremragende lokalpatriotisk digt til Ringsteds pris i sin rektortid på Latinskolen i byen med titlen "Ringsted til Ære i sin Alderdom".
Koks mest kendte vise er den stadig kendte: Danmark, dejligst Vang og Vænge med P. E. Rasmussens melodi fra 1810 blev den en almindeligt yndet fædrelandssang.
Han døde forholdsvis tidligt af en epidemisk sygdom som også bortrev to af hans børn. I kredsen af de præster som arbejdede for opdyrkning af modersmålet indtager han i al sin beskedenhed en smuk plads.
