Forskel mellem versioner af "Laurids Kok"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 3: Linje 3:
 
'''Laurids Olufsen Kok''' (f. 13.04.1634 i Asmindrup præstegård - d. 18.03.1691 på Refsnæs)
 
'''Laurids Olufsen Kok''' (f. 13.04.1634 i Asmindrup præstegård - d. 18.03.1691 på Refsnæs)
  
Skolemester i [[Ringsted]]. præst og provst på Refsnæs.  
+
Skolemester (rektor) i [[Ringsted Latinskole]], præst og provst på Refsnæs.  
  
 
Gift den 21.4.1674 i Refsnæs med Elisabeth Sophie Lauridsdatter Gram, født omkring 1640 i Kalundborg og død 1712 i Refsnæs
 
Gift den 21.4.1674 i Refsnæs med Elisabeth Sophie Lauridsdatter Gram, født omkring 1640 i Kalundborg og død 1712 i Refsnæs
Linje 11: Linje 11:
 
Søn af sognepræst Oluf Sørensen Kok (levede omkring 1590–1650) og hustru Else f. Nielsdatter (levede fra ca.  1605 til ca. 1635).
 
Søn af sognepræst Oluf Sørensen Kok (levede omkring 1590–1650) og hustru Else f. Nielsdatter (levede fra ca.  1605 til ca. 1635).
  
Kok blev student fra Roskilde i 1653 sammen med sin nære ven gennem livet Peder Syv.  
+
Kok blev student fra Roskilde i 1653 sammen med sin nære ven gennem hele livet Peder Syv.  
  
 
I 1666 blev han rektor i Ringsted og 1673 præst i Refsnæs samt i 1684 provst.
 
I 1666 blev han rektor i Ringsted og 1673 præst i Refsnæs samt i 1684 provst.
Linje 17: Linje 17:
 
I sit arbejde med modersmålet samlede han en dansk-latinsk ordbog af stort omfang. Peder Syv modtog også bidrag til ordsprogsamlingen fra Kok.
 
I sit arbejde med modersmålet samlede han en dansk-latinsk ordbog af stort omfang. Peder Syv modtog også bidrag til ordsprogsamlingen fra Kok.
  
Som digter forsøgte Laurids Kok sig med et halvt humoristisk og ikke videre fremragende lokalpatriotisk digt til Ringsteds pris i sin rektortid på Latinskolen i byen med titlen "Ringsted til Ære i sin Alderdom".
+
Som digter forsøgte Laurids Kok sig med et halvt humoristisk og ikke videre fremragende lokalpatriotisk digt til Ringsteds pris i sin rektortid på Latinskolen i byen med titlen "Ringsted til Ære i sin Alderdom". Denne vise er blevet behandlet af [[J.V. Christensen]] i "Ringsted fra Saga til Samtid" fra 1935 på side 123.
  
Koks mest kendte vise er den stadig kendte: ''Danmark, dejligst Vang og Vænge'' med P. E. Rasmussens melodi fra 1810 blev den en almindeligt yndet fædrelandssang.
+
Koks mest kendte vise er den stadig kendte: ''Danmark, dejligst Vang og Vænge'' med P. E. Rasmussens melodi fra 1810 som blev en almindeligt yndet fædrelandssang.
 
 
Han døde forholdsvis tidligt af en epidemisk sygdom som også bortrev to af hans børn. I kredsen af de præster som arbejdede for opdyrkning af modersmålet indtager han i al sin beskedenhed en smuk plads.
 
  
 
== KILDER ==
 
== KILDER ==
Linje 29: Linje 27:
 
[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/holbaek_1347-1373_01.pdf Danmarks Kirker]
 
[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/holbaek_1347-1373_01.pdf Danmarks Kirker]
  
[http://www.histvestsj.dk/PDF/1940/1940-69.pdf Historisk Samfund for Vestsjælland]
+
[http://www.histvestsj.dk/PDF/1940/1940-69.pdf Historisk forening for Vestsjælland]
  
Tre af de historiske viser han sendte Peder Syv har den ene, om kong Valdemar den Unges død, ikke så få gode vers, og den anden, Danevirkevisen Danmark, dejligst Vang og Vænge er en for sin tid fremragende digtning. Disse tre viser som Peder Syv ikke uden betænkelighed optog i sin kæmpevisebog (1695), er det eneste af K. som blev trykt i hans samtid (om end efter hans død). Danevirkevisen holder sig tæt op ad sin kilde, Broder Boyssens slesvigske krønike, men virker alligevel som fri digtning. Den vægtige strofe som især i første vers er stærkt støttet af stavrim, er et ualmindeligt lykkeligt fund og helt enestående for sin tid. Med P. E. Rasmussens melodi (1810) blev den en almindeligt yndet fædrelandssang. K. nød ikke ringe anseelse, men synes ikke at have følt trang til at gøre sig gældende som skribent. Han lod intet trykke, men var altid villig til at bidrage til andres værker. Han døde forholdsvis tidligt af en epidemisk sygdom som også bortrev to af hans børn. I kredsen af de præster som arbejdede for opdyrkning af modersmålet indtager han i al sin beskedenhed en smuk plads.
+
[[Kategori:Kirker]] [[Kategori:Gejstlige]]

Nuværende version fra 17. nov 2017, 07:11

Laurids Kok og hustrus gravsten i Røsnæs Kirke

Laurids Olufsen Kok (f. 13.04.1634 i Asmindrup præstegård - d. 18.03.1691 på Refsnæs)

Skolemester (rektor) i Ringsted Latinskole, præst og provst på Refsnæs.

Gift den 21.4.1674 i Refsnæs med Elisabeth Sophie Lauridsdatter Gram, født omkring 1640 i Kalundborg og død 1712 i Refsnæs

Han døde af en epidemisk sygdom som også to af hans børn.

Søn af sognepræst Oluf Sørensen Kok (levede omkring 1590–1650) og hustru Else f. Nielsdatter (levede fra ca. 1605 til ca. 1635).

Kok blev student fra Roskilde i 1653 sammen med sin nære ven gennem hele livet Peder Syv.

I 1666 blev han rektor i Ringsted og 1673 præst i Refsnæs samt i 1684 provst.

I sit arbejde med modersmålet samlede han en dansk-latinsk ordbog af stort omfang. Peder Syv modtog også bidrag til ordsprogsamlingen fra Kok.

Som digter forsøgte Laurids Kok sig med et halvt humoristisk og ikke videre fremragende lokalpatriotisk digt til Ringsteds pris i sin rektortid på Latinskolen i byen med titlen "Ringsted til Ære i sin Alderdom". Denne vise er blevet behandlet af J.V. Christensen i "Ringsted fra Saga til Samtid" fra 1935 på side 123.

Koks mest kendte vise er den stadig kendte: Danmark, dejligst Vang og Vænge med P. E. Rasmussens melodi fra 1810 som blev en almindeligt yndet fædrelandssang.

KILDER

Dansk Biografisk Leksikon

Danmarks Kirker

Historisk forening for Vestsjælland