Venskabsbyer

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Ringsted Kommune har indgået samarbejde med seks venskabsbyer fra Europa og USA.

I Norden: Skövde i Sverige, Halden i Norge og Sastamala i Finland

I Centraleuropa: Kutna Hora i Tjekkiet og Gyöngyös i Ungarn

I USA: Ringsted i Iowa

Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer blev knyttet gennem foreningen Norden efter 2. verdenskrig. Samarbejdet med byen Gyöngyös i Ungarn startede i 1973, og forbindelsen til Kutná Hora i Tjekkiet er kommet til i årene lige inden grænserne åbnedes efter murens fald.

Byen Ringsted i Iowa er ikke formelt en venskabsby. Den har fået sit navn af danske udvandrere fra Ringsted i Danmark, som i 1899 slog sig ned i Emmet County i Iowa. Et besøg af turister fra søsterbyen i Iowa blev optakten til bekendtskabet i nyere tid.


Derfor har vi venskabsbyer

Formålet med samarbejdet er at: •styrke det nordiske fællesskab •bidrage til integreringen af de østeuropæiske lande (Gyöngyös i Ungarn og Kutná Hora i Tjekkiet) •udveksle erfaringer og oplevelser på politisk, forvaltnings-, institutions- og foreningsniveau •hjælpe borgere og foreninger i venskabskommunerne med at komme i kontakt med hinanden •udvikle og synliggøre vores samarbejde •skabe forståelse for anden levevis om den historiske udvikling

Venskabsbysamarbejdet med de nordiske lande varetages af Foreningen Norden.

Det centraleuropæiske samarbejde varetages af Ringsted Kommune og udfoldes løbende, når der opstår aktiviteter af fælles interesse.

Der er ikke formelt samarbejde og udveksling med Ringsted i Iowa.


Kilde

Ringsted Kommune