Vægterne i Ringsted
Vægterne i Ringsted
Lige som så mange andre byer rundt om i Danmark, så har der jo selvfølgelig også været vægtere til at holde orden i gaderne i Ringsted.
Vægterne i Ringsted startede som regel deres vagt ved at mødes på torvet klokken 9 om aftenen (klokken 10 om sommeren), hvorfra de påbegyndte deres runde ud i gaderne. Når den pågældende times runde var færdig, kunne vægterne holde et kort hvil i de dertilhørende vægterhuse frem til den næste times runde.
Sådanne vægterhuse har i Ringsted været placeret på Torvet, på Lilletorv, et i Nørregade og et senere på Næstvedvej.
Det var heller ikke uvant at vægterne ofte blev gjort til offer for diverse drillerier og narrestreger fra uvorne drenge og spilopmagere. I Ringsted var det særligt skomagerdrengene der lavede unoder. En anekdote fra Gamle Ringsted-Minder fortæller blandt andet om hvordan den stakkels vægter Ole blev skræmt fra vid og sans af et ”spøgelse” en sen aften.
Ringsted Vægterlaug i dag
I 2001 genopstod Ringsted Vægterlaug, dog i en mere turistorienteret udgave, og har været aktive i Ringsted lige siden.
De er gerne til at finde i Ringsted by ved særlig lejligheder så som Ringstednatten og Juletræstændingen. Derudover er de også til finde gennem sommeren i gadebilledet, hvor de hver torsdag og fredag går deres aftenrunde. Om torsdagen er det endda muligt at komme med på turen gennem byens gader, hvor de fortæller om Ringsted og byens historie.
For autenticitet har Ringsted Vægterlaug valgt at genskabe vægterskikkelsen som den så ud i slutningen af 1800-tallet. Uniformen består af en lang sort uniformsfrakke med messingknapper, livrem med et messingspænde og en matchende hue med emblemer. På uniformen pryder dronningens monogram for at tilkendegive vægterens status. Ydermere, bærer de også den karakteristiske håndlygte og langskaftede morgenstjerne.
Øvrigt om Vægtere i Danmark
I takt med at byerne voksede sig større og større, og der kom flere mennesker til, udvikledes der også et mere usikkert og farligt nattemiljø. Det stigende antal mennesker, som bosatte sig i byerne, tiltrak tyve og røvere, som i forvejen var en landeplage, foruden andre forbrydere. Også berusede folk der strejfede rundt i gaderne, kunne være til fare for andre og om end ikke også sig selv, da de kunne være bevæbnede. Andre ugerninger og forbrydelser så som store slagsmål og husoverfald var også til gene.
En helt anden bekymring var frygten for brande som måske ikke ville blive opdaget i tide i nattens løb.
Behovet for mere sikkerhed i gaderne blev derfor større, og i mange byer valgte man derfor at danne frivillige vagtværn, men da man ikke fandt det effektivt nok begyndte man i stedet at ansætte de såkaldte vægtere som to og to kunne patruljere byens gader om natten. En vægters pligt var at sørge for god ro og orden i gaderne holde øje og alarmere ved ildebrand. Som hjælp var hver vægter udstyret med en håndholdt lygte, grundet den manglende gadebelysning, en vægterpibe til at tilkalde assistance og signalere ildebrand og en langskaftet morgenstjerne.
Efter der blev indført gadebelysning i Danmark omkring slutningen af 1600-tallet, blev det også en del af en vægters opgave at sørge for at disse blev tændt og slukket. (Det beretter H.C. Andersen endda om i sin fortælling om Den Gamle Gadelygte fra 1847.)
Hvornår vægterordenen helt har sin begyndelse vides ikke helt præcist, men det skulle efter sigende være nævnt i en af Københavns ældste Stadsretter, at skulle have været nattevægtere helt tilbage til 1294 i København.
En vægters vagt var som regel fra klokken 8 eller 9 om aftenen (mødetidspunktet kunne variere yderligere fra by til by) og frem til klokken 5 den næste morgen, og for at føre tilsyn med at vægterne ikke sov på deres post eller gik på druk, blev det indført at vægterne hver time skulle synge et vers fra vægtersangen.
Det er af en generel opfattelse at vægterkorpsene blev ophævet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, men det kan veksle fra by til by, i København menes vægterne at have stoppet i 1863, hvorimod den sidste vægter i Ribe gik frem til 1902.
