Sct. Bendts Kirke
Sct. Bendts Kirke er et af Nordeuropas første teglstensbyggerier og taget i brug år 1170 som en del af et benediktinerkloster. Klosteret var opført langt tidligere med en mindre frådstenskirke tilknyttet, opført 1080 af roskildebispen Svend Nordbagge. Rester af den gamle kirke kan ses i Sct. Bendts Kirke. Sct. Bendts Kirke fungerede som klosterkirke indtil reformationen, men samtidig havde byen sin egen sognekirke, der lå på det højeste punkt i Sct. Hansgade.
Sct. Bendts kirke blev opført af Valdemar den Store for at hædre sin far, hertug Knud Lavard, der blev myrdet i Haraldsted nord for Ringsted i en strid om kongemagten. Drabsmanden var fætteren Magnus, søn af kong Niels. Kirken blev et symbol på Valdemarernes storhedstid og fungerede som slægtens gravsted et par århundreder, med Erik Menved som den sidste konge begravet her. Kirken rummer i alt 12 kongelige begravelser.
Efter reformationen overgik klosteret til kronen. I nogle årtier var der præsteskole i klosteret, mens jorden blev krongods. I 1570erne blev Sct. Bendts Kirke sognekirke. Fra 1664 overgik godset i privateje og bortset fra en kortere periode forblev det i privateje. I 1806 var byen udsat for en større brand og hermed forsvandt de sidste gamle klosterbygninger, og i 1917 købte Ringsted Kommune den gamle klosterjord for at udvide byen mod vest.
I kirken findes en del kalkmalerier. Højden til tårnets egentlige spids er 52 m, og tager man vejrhanen med, kommer man helt op på 56 m. Alt i alt 110 m over havets overflade.
Adresse: Sct. Bendtsgade 9 4100 Ringsted
