Ringsted Idrætsforening
Spring til navigation
Spring til søgning
Ringsted idrætsforening blev stiftet den 24. februar 1890, på initiativ af redaktør C. Willemoes.
Den gang hed foreningen Ringsted Idrætsklub og havde 20 medlemmer i to afdelinger.
I 1892 skiftede foreningen navn til Ringsted Sportsklub. Dette navn blev brugt frem til 1910, hvor det nuværende navn blev taget i brug ved sammenlægning af en række små foreninger i byen, bla. atletikklubben Olympia.
Aktiviteterne startede i følgende år:
- 1890 - gymnastik og cricket
- 1903 - herrefodbold
- 1910 - atletik
- 1919 - hockey (afdelingen findes ikke i dag)
- 1920 - boksning
- 1930 - håndbold
- 1934 - badminton
- 1969 - vægtløftning
- 1971 - volleyball
- 1973 - damefodbold som blev udskilt fra herrefodbold
- 1987 - bordtennis og Dartklub som begge efter få år lev nedlagt
- 1996 - basketball
Derudover er Mini-Sport tilknyttet som en tværgående afdeling, der inspirerer de aller yngste til at finde den idræt, som de kunne tænke sig.