Politigården

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Politigården er opført i 1932-33 af arkitekt: A. Lautrup-Larsen.

De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.

I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere på Ringsteds gamle Rådhus i Sct. Bendtsgade havde arresten også til huse. Det hele var faldefærdigt og resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest.

I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen (1. verdenskrig). Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.

Borgmester Gravers Graversen, som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 kroner for grunden på hjørnet af Nygade, som senere blev omdøbt til Tinggade og Møllegade. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.

Politigårdens indretning: I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.

I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.