Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole (oprindelig Øernes nye landbrugsskole for det mindre landbrug, husmandsbruget og landbrugets bierhverv) blev stiftet i 1901 af en "husmandskommision" under Landbrugsministeren Ole Hansen.

I slutningen af den 19de århundrede fremlagde N.J. Nielsen-Klodskov (1866-1936) planerne om en husmands uddannelse til unge landbrugskarle og piger i Ringsted for at vise de små landbrugsfolk og husmænd, hvordan de kunne supplere deres beskedne indkomster med specialer som biavl, frugtavl m.v.

Skolen var den første af sin slags, der tog imod husmændene, som overordnet blev ignoreret i uddannelsessystemet. Måske var det netop den indstilling, der gjorde landbrugsskolen så populær, med besøg fra alle dele af landet, fra Jylland til Bornholm.

Husmandskommisionen - med Nielsen-Klodskov som medlem - fremlagde de nødvendige lovforslag ved Rigsdagen og fik dem vedtaget, og kunne man lede efter et sted hvor der kunne bygge. De fandt et godt sted på 32 tønder land ved Kærehave Skov. Den første sten blev lagt den 18.09.1902 og bygningen kunne åbnes året efter den 18.09.1903.

De første elever ankom den 03.11.1903 men kort efter var der allerede så mange anmeldinger til nye hold, at man måtte bygge en bygning til som blev taget i brug i 1907.

Den 06.10.1903 kom der kongeligt besøg af kronprins Frederik, der havde hørt om skolen. 3 år senere besøgte han skolen igen, nu som kong Frederik 8.

I 1922 trådte Nielsen-Klodskov tilbage og skolen blev nu omdannet til landbrugsskole - en skole, som tog sig af det større landbrugsfolk -, med 700 elever under navnet Andelsselskabet Kærehave Skolekreds. 10 år senere blev skolen overtaget af et nyt stiftet A/S Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole, en selvejende institution, med plads til cirka 80 elever. Indtil 1975 var der også en husholdningsskole.

I det meste af krigstiden blev skolen skånet for gener. Skolen var dog lukket i et års tid mellem marts 1945 og maj 1946 på grund af inddragelsen af tyske soldater og efter fredserklæringen den 4. maj 1945 kom der tyske flygtninger fra øst til at bo der.

Grundskolen blev started i 1970. I juni 1975 blev Husholdningsskolen lukket og blev lokalerne inddraget til grundskolen så den kunne udvides fra 48 til 72 elever per hold.

Skolen voksede igen og i 1993 havde de et top år med 136 elever. Herefter gik det hurtigt ned ad. I november 1999, stoppede Roskilde Tekniske Skole planlægningen om en fusion med Kærehave Landbrugsskole, fordi undervisningsministeriet ikke ville godkende skolehjem-status for landbrugslinjen. <ref>Dagbladet 4. november 1999</ref>. Allerede i december 1999 besluttede landbrugsskolens bestyrelse at lukke skolen med effekt fra 1. marts 2000. <ref>Dagbladet 3. december 1999</ref>.

På Køgevej, lige overfor skolebygningen blev der i 1937 rejst en mindesten med en bronzerelief af N.J. Nielsen-Klodskov som var forstander mellem 1902 og 1922. På mindestenen og oven over indgangen til Skolebygningen står til stadighed: "Den der bidrager til andres lykke, øger sin egen".

Bygningerne er nu ombygget til ejerlejligheder/andelslejligheder.

Kilder

  • Ringstedbogen 2007 - s. 125-135 Kærehave Landbrugsskoles historie - et tilbageblik på en svunden tid af Kaj Thorborg

<references/>