Hjelmsømagle teglværk

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Fejl ved oprettelse af thumbnail: Filen mangler
Hjelmsømagle Teglværk

Cand. theol. Bertram Koefod kom oprindeligt til Sneslev sogn som skolelærer i 1843. I 1855 købte han dog Stubbegården og oprettede derefter et teglværk på gårdens jord.

I 1860 kom en teglbrænder fra Tyskland, Friedrich Ernst Wilhelm Lange, med sin kone og to børn. Bertram Kofoed er ikke længere bosiddende i Sneslev sogn ifølge folketællingen fra 1860, og Lange har formentlig allerede dengang overtaget gården i forpagtning af teglværket.

Hvor mange ansatte der var på teglværket vides ikke, men i Sjællandsposten 22. maj 1867 søger man 5 rørstrygere til at erstatte ’’opsætsige arbejdere’’.

Betrams søn, Hans Kofoed, overtog teglværket – formentlig efter sin fars død -, og solgte det videre til Jens Christian Jensen i 1886.