Jørgen Thisted

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Jørgen Thisteds gravsten i kirkemuren på Gyrstinge kirke

Jørgen Overgaard Thisted (18.01.1795 i Ålborg - 28.09.1855 i Gyrstinge), Sognepræst.

Søn af en gartner. Inden han blev konfirmeret optrådte han som forfatter af små litterære arbejder. I 1811 blev han student fra Ålborg gymnasium. Derefter gik han ind i hæren hvor han i 1813 blev udnævnt til sekondløjtnant. Et satirisk bryllupsvers, i en avis, førte til at han i mange år var under censur.

Da han, endnu før han var blevet 20 år, havde giftet sig og blev derved tvunget til en mere regelmæssig tilværelse, begyndte han at studerede teologi og blev 1820 cand. teol. Thisteds hjem var præget af fromhed, og han tilegnede sig helt en ortodoks kristendom.

Som prædikant havde han i Ålborg havde han mange tilhører. I 1822 blev han medhjælper ved Trinitatis kirke i København. Hans skarpe rettroenhed i sine prædikener tiltalte mange, og adskillige foretrak ham frem for Grundtvig.

Her ud over virkede Thisted i høj grad som forfatter med stor bredde. I årene 1819–20 udgav han "Flora I–11" som var et underholdningsblad. I 1823–25 kom "For Christne I-VI", der bragte mange af hans prædikener.

I 1825 blev Thisted sognepræst i Gyrstinge-Kirke Flinterup Sogn, og besad i dette kald frem til sin død. Han blev begravet på Gyrstinge kirkegård. Gravstedet er nedlagt og gravstenen er indmuret i kirkemuren.

Kilde

Gyldendals Biografisk Leksikon