Henri Bruun de Neergaard

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Henri Bruun de Neergaard og hustruers gravsted på Valsølille Kirkegård

Henri Bruun de Neergaard (født 20.08.1876 - døbt 25.09.1876 i Kirke Flinterup Kirke - død på Skjoldnæsholm 25.12.1935)

Søn af Godsejer og Hofjægermester Poul Bruun de Neergaard og hustru Andrea f. Jacobsen

Han var oldebarn af Johan Andreas Bruun de Neergaard, som var den første i slægten der flyttede ind på Skjoldenæsholm i 1795.

Da Henri Bruun de Neergaard overtog gården i 1914 holdt han en tale for godsets ansatte, hvor han sagde: ”Hjælp mig alle, efter evne, hver på sin plads, så vi alle sammen kan få det godt på Skjoldenæsholm”.

Tiden under og efter 1. verdenstid var gode for landbruget og under Henri Bruun de Neergaard ledelse forbedredes godset økonomi og han istandsatte hovedbygningen og godsets huse.

Han sad fra 1921 i Jystrup-Valsølille sogneråd for de konservative, han interesserede sig meget for de sociale spørgsmål og var også interesseret i sine medarbejderes forhold og opmuntrede dem dagligt med sine små bemærkninger der fik arbejdet til at glide lettere.

Henri Bruun de Neergaard var 1. gang gift med Julie Oktavia Louise Bruun de Neergaard, hun dør den 31.12.1918. 2. gang blev han gift med Astrid Lehmann.

Henri Bruun de Neergaard blev begravet den 03-01-1936 på Valsølille Kirkegård.

Mindesten

Mindestenen i skoven tæt på Laurentiuslund

Godsets ansatte rejste den 03.01.1937, på Henri Bruun de Neergaards begravelsesdag, en mindesten. Mindestenen er placeret på den bakketop, nær Laurentiuslund, som han havde holdt allermest af i hele den Skjoldnæsholmske natur.

Stenen blev fundet i nærheden og blev kløvet, den anden halvdel ligger ved Borrevængehuset.

Skovridder Vendelsøe sagde i sin tale ved mindestenens afsløring: ”Vi føler alle at han holdt af os og at vi håber med denne sten at gengælde det ved at vise den kærlighed vi nærede for ham”.

Indskriften på stenen lyder således: Godsejeren, Arbejdsgiveren, Vennen Hofjægermester Henri Bruun de Neergaard, R. af D, 20.8.1876 - 25.12.1935 -

Godsejeren Arbejdsgiveren
Vennen
Hofjægermester
Henri Bruun de Neergaard
R. af D
20.8.1876 - 25.12.1935


Taknemmelige funktionære og
og arbejdere satte dette minde

Kilder

Jacob H. Zeuthens art. i Lokalbladet 4-5 1988

Ringsted Folketidende 4-1 1937

Kirkebog for Kirke Flinterup Sogn (født)

Kirkebog for Valsølille Sogn (død) |