Hanne Marie Motzfeldt

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Mindesten over Hanne Marie Motzfeldt på Benløse kirkegård
Gravsten over Hanne Marie Motzfeldt på Benløse kirkegård

Frøken Hanne Marie Motzfeldt blev født på Pengeskiftegaarden i Benløse den 27. Jan. 1900, som datter af gårdfæster Emil Motzfeldt og hustru Kristine Larsen, viet den 27-10 1896 i Benløse kirke. Hanne Marie Motzfeldt var ugift hele livet og efterlod ingen arvinger.

Hanne Marie Motzfeldt arbejdede fra 1918 til 1968 på Dommerkontoret i Ringsted, men hun var især kendt for sin store lokalhistoriske interesse, hun holdt gennem årene mange interessante foredrag, om det gamle Ringsted og Benløse i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv og hvert år først i december inviterede hun foredragsrækkens medlemmer til julestue, hvor hun betalte for kaffen og sørgede for at bordene var smukt pyntet, bland andet med blomster, som hun opfordrede folk til at tage med hjem, hendes foredrag var utroligt populære, hun fortalte meget levende og uden manuskript, og hun havde en fantastisk hukommelse.

Ved hendes 80 års fødselsdag blev hun landskendt, da hun invitere hele Ringsted by med til fødselsdagen på Casino og der kom mennesker langvejs fra.

Hanne Marie Motzfeldt udgav i 1980 bogen ”Erindringer set gennem gadespejlet” som er fyldt med Ringsted og Benløse historie og mange sjove erindringer. Efter udgivelsen oprettede hun i 1980 en fond, der støtter humanitære formål. Fonden består af den til enhver tid siddende formand for kulturudvalget og den stedlige dommer Flemming Jørgensen og efter at Frk. Motzfeldt udtrådte af bestyrelsen blev Bodil Krag Andersen personligt udpeget.

Hun havde gennem hele livet en særlig tilknytning til Benløse sogn, derfor betalte hun gennem mange år for en årlig fest for Benløseområdets ældre på hendes egen fødselsdag den 27. januar. Fonden har ført denne tradition videre og yder også et bidrag til de ældres sommerudflugt.

Hanne Marie Motzfeldt var enebarn og hun døde 16. november 1999, på plejehjemmet Solbakken, 3 måneder før hun ville være fyldt 100 år, hun ligger begravet på forældrenes gravsted på Benløse kirkegård, På gravstedet ligger også den mindeplade, som Fonden har bekostet, hun har selv betalt for gravstedets vedligeholdelse 60 år frem.

Kilder

Erindringer set gennem gadespejlet og arkivalier på Ringsted Arkiv.