Agersted og Skou A/S

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Agersteds Købmandsgård i Nørregade - Læg mærke til Frederik Agersteds initialer "FA" tv og årstallet "1901" th øverst på bygningen

I 1895 købte Frederik Agersted købmand Johan Hellestrøms købmandsgård i Nørregade 20. Købmandsgården gik senere i arv til Frederiks ældste søn Holger Agersted og derefter den yngre søn Ejler. Den kendes populært som Agersteds Købmandsgård.

I 1926 blev købmand Jens Skou kompagnon med Ejler Agersted og købmandsgården fik dermed navnet Agersted og Skou. Fire år efter, i 1930, viser folketællingen, at det er Jens Skou og hans familie, der bor i ejendommen, og det er Jens, der står optegnet som købmand.

I 1972 blev firmaet opkøbt af A/S Korn- og Gødningsforretning af 01.10.1970, men firmaet beholdt navnet Agersted & Skou, som havde en god klang på egnen. På dette tidspunkt lå firmaet på Rønnedevej 11.

I efteråret 1984 blev Rønnedevej 11 opkøbt af Ringsted Kommune, og både siloer og administrationsbygningen på Rønnedevej blev i 1985-86 overtaget af brandvæsenet og civilforsvaret, som anvendte dem til kurser og øvelser.

I år 2000 blev siloerne revet ned.