Vandkunsten på Ringsted Torv

Fra Ringsted Wiki
Version fra 10. jun 2014, 16:03 af Søgaard (diskussion | bidrag) Søgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '==Vandkunsten på Ringsted Torv== I 40 år har der i Ringsted Byråd været talt om en renovering af Torvet, og endelig i 1998 tog Borgmester Rasmus Kristensen en b...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Vandkunsten på Ringsted Torv

I 40 år har der i Ringsted Byråd været talt om en renovering af Torvet, og endelig i 1998 tog Borgmester Rasmus Kristensen en brosten op fra det gamle torv og satte dermed gang i renoveringen.

Torvet og den nye vandkunst er tegnet af arkitekt ægteparret Marianne Seistrup og Per Lundgaard Christensen, de vandt i 1996 den offentlige idekonkurrence om Torvets omlægning og modtog en arkitektpris for projektet.

Selv om regnen silede ned, var der mødt mange mennesker op på Torvet d. 18-11 2000, hvor det nye Torv kunne indvies ved at Borgmester Rasmus Kristensen fejede brostenen fra det gamle torv ren for grus.

Brandvæsenet og ansatte ved Teknisk forvaltning havde fra morgenstunden haft travlt, idet en morsom sjæl i nattens mulm og mørke havde hældt sæbe i den nye vandkunst, det lykkedes dem at få det fjernet inden alt for mange opdagede det. I fremtiden stopper springvandet af sig selv, vist der bliver hældt sæbe i, for der er nu indlagt en skumindikator.

Vandkunsten var tæt på ikke at blive til noget, idet pengeinstitutterne sagde nej, til at sponsorere det 1,1 mill. dyre vandbassin, venstres Martin Rømer Sørensen rejste spørgsmålet i byrådet i Februar 2000 og fik opbakning til at der højest kunne blive råd til at sætte en lille vandkunst op. Beslutningen var aktuel på det tidspunkt, fordi der inden Torvet fik lagt belægning, skulle laves rørføring til springvandet.

Men allerede d. 12-3 2000 kunne et enigt byråd, takke ja til Ringsted Vindmøllelaugs tilbud om at bidrage med 900.000,-. Vandkunsten var reddet.

Borgmesteren takkede i sin tale Ringsted Vindmøllelaug fordi de havde sponsoreret den nye vandkunst og ønskede at Torvet fremover ville blive et levende samlingspunkt for byens aktiviteter.

Ved indvielsen d. 18-11 2000 var vandkunsten ikke helt færdig, og allerede d. 30-11 skriver Dagbladet at flere ”Ringstedere” er faldet i ”revnen”. Det viser sig at den kinesiske leverandør, ikke har kunnet levere de sidste sten, der skal ligge i den 30 cm dybe rende, langs bassinet, så kommunen må sætte et hegn op omkring den.

Kilde

Dagbladet 20-11 2000, artiklen findes på Ringsted Arkiv.