Valsølille Sø

Fra Ringsted Wiki
Version fra 29. maj 2017, 10:19 af FCHL (diskussion | bidrag) FCHL (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Ringsted Kommunes tredje største sø mellem Valsølille og Jystrup. Søens oprindelige navn er sandsynligvis "Valsø" som betyder "den runde". Søen er speciel da den i forhold til sin størrelse har en meget stor ø, som blot kaldes "Øen".

Med et areal på 21,6 ha hører Valsølille sø til blandt Danmarks større søer.

Skjoldenæsholm-søerne, som Valsølille sø er en del af er blandt landets højst beliggende, hvilket giver et betydeligt fald, der kan udnyttes til vandkraft. Der er da også sikre efterretninger om tre vandmøller i området: Nebs Mølle, Jystrup Mølle, og Ortved Mølle, alle meget gamle. De sidste to kender man allerede fra 1300-tallet. Det første, geometrisk korrekte kort over Valsølille Sø og de andre søer i området er fra 1757. Det omfatter hele det daværende Skjoldenæsholm Gods og har i mange år været opbevaret på godset. I dag befinder det sig nu Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv.

Søens areal er incl. øen 97 ha.

En mere lyrisk beskrivelse af søen stammer fra Chr. Molbechs "Ungdomsvandringen i mit Fødeland":

"En af de skønneste Søer ved Hvalsølille, som man øiner til Høire straks, naar man paa Harrestedvejen kommer ud af Skoven. Den ligger temmelig dybt, er vel ikke meget stor, men saa vidt jeg veed, eneste i sit Slags i Siælland ved en skovbegroet Ø paa nogle og tredive Tønder Land, der ligger midt i Søen. Synet af denne svømmende Lund, som jeg snart saae at ligge roligt i blidt Sollys midt i de mørke oprørte Vande, snart at hæve sine grønne, lyse Hvælvinger over glatte Flade, tæt og inderlig omsnoet af det speilklare, sølvblaa Vand, og atter i nærmere og fjernere Afstand omgivet af skove, er et af de mest indtagende jeg kiender"

Kilde

[Kilde: "Danmarks Søer " bd. 2. Thorkild Høj og Jørgen Dahl, Strandbergs Forlag 1998.]