Forskel mellem versioner af "Valdemar den Store"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
 
(27 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
[[File:Valdemar-den-Store.JPG|300px|thumb|right|Valdemar den Stores gravsten i Sct. Bendts Kirke]]
  
=='''Valdemar 1. den Store'''==
+
'''Valdemar 1. den Store''' (født: 14. januar 1131 – død: 12. maj 1182), var søn af den dræbte [[Knud Lavard]] (døde 7 dage før Valdemar blev født) og Ingeborg.  
Valdemar 1. den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182), var søn af den dræbte Knud Lavard (døde 7 dage før Valdemar blev født) og Ingeborg. Valdemar 1. den Store blev opkaldt efter morderens farfar, fyrst Vladimir. Valdemar blev gift en gang med Sophie af Novgorod. Valdemar fik i alt 9 børn, hvoraf 1 var uden for ægteskab, med Tove.  
+
 
 +
Valdemar 1. den Store blev opkaldt efter morderens farfar, fyrst Vladimir af Kiev. Valdemar blev gift en gang med Sophie af Novgorod. Valdemar fik i alt 9 børn, hvoraf 1 var uden for ægteskab, med Tove.
  
 
== Barndom ==
 
== Barndom ==
Valdemar 1. den Store blev født 7 dage efter farens død, hvorefter han blev sat i familiepleje hos Asser Rig i Fjenneslev. Valdemar voksede op sammen med Asser Rigs to sønner, Absalon og Esben Snare.
+
Valdemar 1. den Store blev født 8 dage efter farens død, hvorefter han blev sat i familiepleje hos Asser Rig i Fjenneslev. Valdemar voksede op sammen med Asser Rigs to sønner, Absalon og Esben Snare.
  
 
== Første kongemagt ==
 
== Første kongemagt ==
I 1146 frasagde Erik 3. Lam tronen for at gå i kloster. Hvilket endte med en 10-årig borgerkrig mellem jyderne og deres konge Knud 3. Magnusson, og sjællænderne, skåningene og deres konge Svend 3. Grathe. Den dengang kun 15-årige Valdemar støttede Svend 3. Grathe, men pga. nogle uoverensstemmelser med kongen, fik Valdemar til at skifte side så han nu støttede Knud 3. Magnusson. I 1154 udnævnte Knud 3. Magnusson og Valdemar sig selv som konger. Efter nye krigshandlinger i 1157 besluttede de at dele riget i mellem sig, så Valdemar 1. den Store fik Jylland, Knud 3. Magnussen fik øerne, og Svend 3. Grathe fik Skåne.
+
I 1146 frasagde Erik 3. Lam tronen for at gå i kloster. Hvilket endte med en 10-årig borgerkrig mellem jyderne og deres konge Knud 3. Magnusson, og sjællænderne, skåningene og deres konge Svend 3. Grathe. Den dengang kun 15-årige Valdemar støttede Svend 3. Grathe, men pga. nogle uoverensstemmelser med kongen, fik Valdemar til at skifte side så han nu støttede Knud 3. Magnusson.
 +
 
 +
I 1154 udnævnte Knud 3. Magnusson og Valdemar sig selv som konger. Efter nye krigshandlinger i 1157 besluttede de at dele riget i mellem sig, så Valdemar 1. den Store fik Jylland, Knud 3. Magnussen fik øerne, og Svend 3. Grathe fik Skåne.
  
 
== Den fulde kongemagt ==
 
== Den fulde kongemagt ==
 
Ved et forsoningsgilde i Roskilde forsøgte Svend 3. Grathe og hans mænd at dræbe Knud 3. Magnussen og Valdemar 1. den Store. Knud blev dræbt, men det lykkedes den meget sårede Valdemar at flygte til Jylland.
 
Ved et forsoningsgilde i Roskilde forsøgte Svend 3. Grathe og hans mænd at dræbe Knud 3. Magnussen og Valdemar 1. den Store. Knud blev dræbt, men det lykkedes den meget sårede Valdemar at flygte til Jylland.
 +
 
Borgerkrigens sidste slag fandt sted på Grathe hede syd for Viborg i oktober 1157. Valdemars tropper vandt og Svend blev dræbt under sin flugt fra slagmarken. Borgerkrigen var slut, og Valdemar 1. den Store blev konge i hele Danmark.
 
Borgerkrigens sidste slag fandt sted på Grathe hede syd for Viborg i oktober 1157. Valdemars tropper vandt og Svend blev dræbt under sin flugt fra slagmarken. Borgerkrigen var slut, og Valdemar 1. den Store blev konge i hele Danmark.
  
 
== Udbredte kristendommen ==
 
== Udbredte kristendommen ==
 
I 1158 sørgede Valdemar 1. den Store for, at hans plejebror Absalon blev biskop af Roskilde. Biskop Absalon var ikke kun en mand der tjente gud, han var også feltherre og stadsmand, så sammen med hans bror Valdemar 1. den Store tog de på korstog mod de hedenske vender.
 
I 1158 sørgede Valdemar 1. den Store for, at hans plejebror Absalon blev biskop af Roskilde. Biskop Absalon var ikke kun en mand der tjente gud, han var også feltherre og stadsmand, så sammen med hans bror Valdemar 1. den Store tog de på korstog mod de hedenske vender.
 +
 +
== Valdemar den Store Statuen ==
 +
[[File:Valdemar den Store-statuen.jpg|250px|thumb|right|Statuen af Kong Valdemar den Store på Torvet]]
 +
 +
I forbindelse med [[Sct. Bendts Kirke]]s frilæggelse i starten af 1930-erne, ønskede man at rejse et minde for kirkens bygherre, '''Valdemar den Store'''.
 +
 +
Det var den samme komite som stod for kirkens frilæggelse, der arbejdede på projektet, den bestod af borgmester [[Niels Valdemar Christiansen]], bankdirektør Valdorf-Hansen, stadsdyrlæge Axel Petersen, træst Bech, sagfører [[Knud Svendsen]] og snedkermester I. A. Nielsen.
 +
 +
Da byen ikke havde råd til et mindesmærke, ansøgte komiteen den 22.08.1933 Ny Carlsberg fonden om midlerne.
 +
 +
Ny Carlsberg fonden bevilligede, efter flere afslag, endelig 15.000,- kroner og anbefalede billedhuggeren Johannes Berg, som også har lavet relieffet på Ole Hansens mindesten i Kirkelunden og [[Postrytteren]] i [[Tinggade]].
 +
 +
Ny Carlbergfonden bevilligede også penge til en studietur og [[Johannes C. Bjerg]] kombinerede det med en forsinket bryllupsrejse og de rejser til Norditalien, Paris, Venedig og afslutter rejsen på verdensudstillingen i Bruxelles. Ud fra rejsens studier og indtryk, går Johannes Bjerg i gang med en statue i 1 ¼ menneskestørrelse, (2,35 m) det er det pengene rækker til.
 +
 +
I Ringsted arbejder flere kræfter på at få en større statue. Der var i 1935 en masse læserbreve i aviserne og Johannes Bjerg griber ideen og sammen med maleren Hans Flaunskjold fremstiller han 3 modeller i krydsfiner, som den 04.09.1935 prøveopstilles foran kirken.
 +
 +
Til dette møde inviteredes, foruden komiteen for frilægningen, også Ny Carlsberg fondet. Mødet finder sted i silende regn. Modellerne er placeret midt for korbuen, tæt ved kirken og der vælges den midterste størrelse som er 2,90 meter høj. Der er sådan set enighed om, at det er godt nok, men så ankommer direktør Helge Jacobsen og dr. Beckett fra Ny Carlsberg fonden, de erklærer med det samme, at placeringen er politisk ukorrekt, Valdemar ville aldrig, som en sand katolik, vende ryggen til koret.
 +
 +
Modellen trækkes så længere frem på pladsen og man enedes om en placering sydøst for kirken og der må det være den store størrelse på 3,30 meter, der er mest ideel.
 +
 +
Betyder det så, at det bliver den store?, spurgte et medlem af komiteen. Ja, hvis de vil have den, svarede Helge Jacobsen med et smil og dermed var der bevilliget 30.000,- kroner.
 +
Modellen af den lille statue, lå så tilbage ved korbuen, glemt og forladt.
 +
 +
Johannes Bjerg laver nu en model i 2 ½ tons ler over et jernstativ, efter den skal der laves gibsafstøbninger, inden statuen kan støbes i bronze, Bjerg mener, han kan have statuen færdig på 7 måneder.
 +
 +
Den 22. april 1936 mener Bjerg at statuen kan opstilles til september, men han bliver syg og først den 25.06.1937 kunne Valdemarstatuen afsløres.
 +
 +
Så sent som i maj 1937, bliver placeringen ændret, måske fordi det nye rådhus er ved at være færdigt, og placeringen ændres til den nuværende plads.
 +
 +
Valdemar den Store er støbt af Kongelig hofbronzestøber L. Rasmussen, og der er brugt 1 ton Bronze. 8 formere, 3 cicelører og Johannes Bjerg, har brugt 3 måneder på støbningen, som er foregået ud fra 40.000 forskellige gibsaftryk og varede 3 måneder. Soklen er leveret af stenhugger Svenstrup fra Ringsted.
 +
 +
Afsløringsdatoen den 25.juni var ikke tilfældigt valgt, det var den dag i 1170 Kong Valdemar indviede den 1. østlige del af [[Sct. Bendts Kirke]] og skrinlagde sin fader [[Knud Lavard]], der var blevet ophøjet til helgen og samtidig salvedes Valdemars 7 årige søn Knud af ærkebiskoppen.
 +
 +
Den 25. juni 1937 var en strålende solskinsdag. Komiteen lagde en krans ved Valdemar den Stores grav, foran alteret, i Sct. Bendts Kirke. Over 3.500 mennesker fyldte Torvet, da Kong, Christian 10. ankom klokken 10 og fik overrakt en buket røde roser af fru stenhugger Inge Svenstrup.
 +
 +
Dog havde Statsradiofonien ikke, trods indbydelse, fundet det umagen værd at deltage.
 +
 +
Dr. Phil. Vilhelm La Cour holdt afsløringstalen og bagefter talte borgmester Christiansen.
 +
 +
Christian 10. lagde bagefter spontant sine røde roser ved Valdemars fødder.
 +
 +
Efter afsløringen var der champagne og frokost på [[Hotel Postgården]], Bjergs hustru nævner i sine erindringer, at man havde glemt at invitere kunstneren, men han deltog alligevel.
 +
Hun fortæller også, at hun stod så tæt på Christian 10. at hun hørte ham mumle: Der kan jeg komme af med dem (de røde roser).
 +
 +
Johs Bjergs model var iflg. oplysninger bager og hed Axel Baumann.
 +
 +
== Kilder ==
 +
[http://www.johannesbjerg.com/ Hjemmeside om Johannes Bjergs værker]]
 +
 +
Ringsted Folketidende 22. juli, 9. Aug. 13-14-15. Aug. 4. Sept. 1935
 +
 +
22. april og 22. maj 1936
 +
 +
5. april, 10. 17. og 24. maj, 25. juni 1937, artiklerne findes på Ringsted arkiv.
 +
 +
RINGSTED bogen 2012 Side 9
 +
 +
[[Kategori:Valdemarerne]] [[Kategori:1000-1350:Valdemartiden]] [[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Nuværende version fra 20. maj 2017, 14:34

Valdemar den Stores gravsten i Sct. Bendts Kirke

Valdemar 1. den Store (født: 14. januar 1131 – død: 12. maj 1182), var søn af den dræbte Knud Lavard (døde 7 dage før Valdemar blev født) og Ingeborg.

Valdemar 1. den Store blev opkaldt efter morderens farfar, fyrst Vladimir af Kiev. Valdemar blev gift en gang med Sophie af Novgorod. Valdemar fik i alt 9 børn, hvoraf 1 var uden for ægteskab, med Tove.

Barndom

Valdemar 1. den Store blev født 8 dage efter farens død, hvorefter han blev sat i familiepleje hos Asser Rig i Fjenneslev. Valdemar voksede op sammen med Asser Rigs to sønner, Absalon og Esben Snare.

Første kongemagt

I 1146 frasagde Erik 3. Lam tronen for at gå i kloster. Hvilket endte med en 10-årig borgerkrig mellem jyderne og deres konge Knud 3. Magnusson, og sjællænderne, skåningene og deres konge Svend 3. Grathe. Den dengang kun 15-årige Valdemar støttede Svend 3. Grathe, men pga. nogle uoverensstemmelser med kongen, fik Valdemar til at skifte side så han nu støttede Knud 3. Magnusson.

I 1154 udnævnte Knud 3. Magnusson og Valdemar sig selv som konger. Efter nye krigshandlinger i 1157 besluttede de at dele riget i mellem sig, så Valdemar 1. den Store fik Jylland, Knud 3. Magnussen fik øerne, og Svend 3. Grathe fik Skåne.

Den fulde kongemagt

Ved et forsoningsgilde i Roskilde forsøgte Svend 3. Grathe og hans mænd at dræbe Knud 3. Magnussen og Valdemar 1. den Store. Knud blev dræbt, men det lykkedes den meget sårede Valdemar at flygte til Jylland.

Borgerkrigens sidste slag fandt sted på Grathe hede syd for Viborg i oktober 1157. Valdemars tropper vandt og Svend blev dræbt under sin flugt fra slagmarken. Borgerkrigen var slut, og Valdemar 1. den Store blev konge i hele Danmark.

Udbredte kristendommen

I 1158 sørgede Valdemar 1. den Store for, at hans plejebror Absalon blev biskop af Roskilde. Biskop Absalon var ikke kun en mand der tjente gud, han var også feltherre og stadsmand, så sammen med hans bror Valdemar 1. den Store tog de på korstog mod de hedenske vender.

Valdemar den Store Statuen

Statuen af Kong Valdemar den Store på Torvet

I forbindelse med Sct. Bendts Kirkes frilæggelse i starten af 1930-erne, ønskede man at rejse et minde for kirkens bygherre, Valdemar den Store.

Det var den samme komite som stod for kirkens frilæggelse, der arbejdede på projektet, den bestod af borgmester Niels Valdemar Christiansen, bankdirektør Valdorf-Hansen, stadsdyrlæge Axel Petersen, træst Bech, sagfører Knud Svendsen og snedkermester I. A. Nielsen.

Da byen ikke havde råd til et mindesmærke, ansøgte komiteen den 22.08.1933 Ny Carlsberg fonden om midlerne.

Ny Carlsberg fonden bevilligede, efter flere afslag, endelig 15.000,- kroner og anbefalede billedhuggeren Johannes Berg, som også har lavet relieffet på Ole Hansens mindesten i Kirkelunden og Postrytteren i Tinggade.

Ny Carlbergfonden bevilligede også penge til en studietur og Johannes C. Bjerg kombinerede det med en forsinket bryllupsrejse og de rejser til Norditalien, Paris, Venedig og afslutter rejsen på verdensudstillingen i Bruxelles. Ud fra rejsens studier og indtryk, går Johannes Bjerg i gang med en statue i 1 ¼ menneskestørrelse, (2,35 m) det er det pengene rækker til.

I Ringsted arbejder flere kræfter på at få en større statue. Der var i 1935 en masse læserbreve i aviserne og Johannes Bjerg griber ideen og sammen med maleren Hans Flaunskjold fremstiller han 3 modeller i krydsfiner, som den 04.09.1935 prøveopstilles foran kirken.

Til dette møde inviteredes, foruden komiteen for frilægningen, også Ny Carlsberg fondet. Mødet finder sted i silende regn. Modellerne er placeret midt for korbuen, tæt ved kirken og der vælges den midterste størrelse som er 2,90 meter høj. Der er sådan set enighed om, at det er godt nok, men så ankommer direktør Helge Jacobsen og dr. Beckett fra Ny Carlsberg fonden, de erklærer med det samme, at placeringen er politisk ukorrekt, Valdemar ville aldrig, som en sand katolik, vende ryggen til koret.

Modellen trækkes så længere frem på pladsen og man enedes om en placering sydøst for kirken og der må det være den store størrelse på 3,30 meter, der er mest ideel.

Betyder det så, at det bliver den store?, spurgte et medlem af komiteen. Ja, hvis de vil have den, svarede Helge Jacobsen med et smil og dermed var der bevilliget 30.000,- kroner. Modellen af den lille statue, lå så tilbage ved korbuen, glemt og forladt.

Johannes Bjerg laver nu en model i 2 ½ tons ler over et jernstativ, efter den skal der laves gibsafstøbninger, inden statuen kan støbes i bronze, Bjerg mener, han kan have statuen færdig på 7 måneder.

Den 22. april 1936 mener Bjerg at statuen kan opstilles til september, men han bliver syg og først den 25.06.1937 kunne Valdemarstatuen afsløres.

Så sent som i maj 1937, bliver placeringen ændret, måske fordi det nye rådhus er ved at være færdigt, og placeringen ændres til den nuværende plads.

Valdemar den Store er støbt af Kongelig hofbronzestøber L. Rasmussen, og der er brugt 1 ton Bronze. 8 formere, 3 cicelører og Johannes Bjerg, har brugt 3 måneder på støbningen, som er foregået ud fra 40.000 forskellige gibsaftryk og varede 3 måneder. Soklen er leveret af stenhugger Svenstrup fra Ringsted.

Afsløringsdatoen den 25.juni var ikke tilfældigt valgt, det var den dag i 1170 Kong Valdemar indviede den 1. østlige del af Sct. Bendts Kirke og skrinlagde sin fader Knud Lavard, der var blevet ophøjet til helgen og samtidig salvedes Valdemars 7 årige søn Knud af ærkebiskoppen.

Den 25. juni 1937 var en strålende solskinsdag. Komiteen lagde en krans ved Valdemar den Stores grav, foran alteret, i Sct. Bendts Kirke. Over 3.500 mennesker fyldte Torvet, da Kong, Christian 10. ankom klokken 10 og fik overrakt en buket røde roser af fru stenhugger Inge Svenstrup.

Dog havde Statsradiofonien ikke, trods indbydelse, fundet det umagen værd at deltage.

Dr. Phil. Vilhelm La Cour holdt afsløringstalen og bagefter talte borgmester Christiansen.

Christian 10. lagde bagefter spontant sine røde roser ved Valdemars fødder.

Efter afsløringen var der champagne og frokost på Hotel Postgården, Bjergs hustru nævner i sine erindringer, at man havde glemt at invitere kunstneren, men han deltog alligevel. Hun fortæller også, at hun stod så tæt på Christian 10. at hun hørte ham mumle: Der kan jeg komme af med dem (de røde roser).

Johs Bjergs model var iflg. oplysninger bager og hed Axel Baumann.

Kilder

Hjemmeside om Johannes Bjergs værker]

Ringsted Folketidende 22. juli, 9. Aug. 13-14-15. Aug. 4. Sept. 1935

22. april og 22. maj 1936

5. april, 10. 17. og 24. maj, 25. juni 1937, artiklerne findes på Ringsted arkiv.

RINGSTED bogen 2012 Side 9