Valdemar Sejr

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Valdemar 2. Sejr (28. juni 1170 – 28. marts 1241), var konge af Danmark (juledag 1202 – sin død, 28. marts 1241). Valdemar var gift 2 gange, første gang med Dagmar af Bøhmen til hendes død den 24, maj 1212, og igen med Berengaria af Portugal til hendes død den 27. marts 1221. I alt fik Valdemar 7 børn, hvoraf 2 var uden for ægteskab, med henholdsvis Helene (enke efter Esbern Snare) og en ukendt kvinde.

Barndom

Valdemar 2. Sejr var søn af Valdemar 1. den Store. Da hans bror Knud 4. døde, blev Valdemar 2. Sejr automatisk anerkendt og hyldet som konge. Valdemarslægten stod rigtig stærkt i Danmark, for der var tilsyneladende ikke nogen rivaler til tronen, og der var ikke tvivl om, at Valdemar 2. Sejr skulle være konge.Valdemar.jpg

Dannebrog

I 1219 var Valdemar 2. Sejr hærfører for et korstog mod Estland. På turen mod Estland havde Valdemar 2. Sejr 1500 bemandede skibe. Danskerne erobrede hurtigt borgen Lyndanise og begyndte straks at bygge en ny borg, Tallinn (danskerbyen). Om aftenen den 15. juni 1219, gik esterne til angreb med en stor hær, men til sidst endte det med at danskerne vandt slaget og dermed begyndte Danmarks erobring af Estland. Under dette slag siges det, at Dannebrog faldt fra himlen, og gav danskerne håb og styrke til at vinde slaget. Det er derfor, den 15. juni kaldes Valdemarsdag.

Danmarks nederlag

Natten mellem den 6. og 7. maj 1223, blev Valdemar 2. Sejr taget til fange af greven af Schwerin på Lyø (en ø i det sydfynske øhav). Valdemar 2. Sejr sad 2 år i fængsel, imens begyndte den danske flåde at miste sin magt i Østersøen. Mange af de områder, som Valdemar 2. Sejr havde fået ved at støtte Frederik 2., rev sig nu løs fra det danske overherredømme. Frederik 2. var i mellemtiden blevet kejser og havde ikke længere brug for Valdemars støtte. Derfor ville han ikke hjælpe Valdemar 2. Sejr. Først i 1225, blev Valdemar 2. Sejr løsladt, på den ene betingelse at han skulle afstå alle de landområder, som han havde fået med hjælp af Frederik 2.. Så efter 1225 var der kun Rügen og Estland tilbage, udover kongeriget Danmark.