Forskel mellem versioner af "Tingstenene på Ringsted Torv"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
De tre sten anses for at have været Sjællandsfarers samlingssted allerede i slutningen af jernalderen.
+
[[File:Tingstenene.jpg|300px|thumb|right|Tingstenene ved Rådhuset]]
Hovedfunktionen med møderne var at opnå enighed om fælles retspleje, fælles gudedyrkelse og valget af en fælles konge.
 
  
Den folkelige tradition udpeger dem som de historiske tingsten, omtalt blandt andet af Saxo, som flere gange beskriver hændelser der er foregået ude på "Tinge" altså uden for byen, [[Ringsted]] centrum var dengang "[[Lilletorv]]" i [[Sct. Hansgade]].
+
De tre sten anses for at have været Sjællandsfarers samlingssted allerede i slutningen af jernalderen. Hovedfunktionen med møderne var at opnå enighed om fælles retspleje, fælles gudedyrkelse og valget af en fælles konge.
Den sidste kongehyldning på "Tinget" fandt sted d. 8-7 1584 hvor Frederik d. II søn Chr. IV modtog stændernes troskabsed.
 
  
Andre mener det bare er "[[Torvesten]]" hvor de handlende anbragte deres varer, den funktion kan nogle Ringstedere huske de har haft, men derfor kan de jo godt i tidernes morgen være opstillet til andet formål.
+
Den folkelige tradition udpeger dem som de historiske tingsten, omtalt blandt andet af Saxo, som flere gange beskriver hændelser der er foregået ude på "Tinge" altså uden for byen.
 +
 
 +
[[Ringsted]] centrum var dengang [[Lilletorv]] i [[Sct. Hansgade]].
 +
 
 +
Den sidste kongehyldning på "Tinget" fandt sted den 08.07.1584 hvor Frederik  2.'s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.
 +
 
 +
Andre mener det bare er "Torvesten" hvor de handlende anbragte deres varer, den funktion kan nogle Ringstedere huske de har haft, men derfor kan de jo godt i tidernes morgen være opstillet til andet formål.
  
 
På veststenen er der 12 skålformede huller, deres oprindelse eller funktion kendes ikke.
 
På veststenen er der 12 skålformede huller, deres oprindelse eller funktion kendes ikke.
På midterstenens glatte overflade er der indhugget et [[Tavlespil]], som ligner vore dages [[Møllespil]], Overleveringen fortæller at det er indhugget af fjendtlige soldater der var indkvarteret i byen, her har vi både Svenskere 1658-60, englændere 1807 og spanioler 1808 at vælge imellem.
+
 
Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist Nord-Syd.
+
På midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages Møllespil. Overleveringen fortæller at det er indhugget af fjendtlige soldater der var indkvarteret i byen, her har vi både Svenskere 1658-60, englændere 1807 og spanier i 1808 at vælge imellem.
 +
 
 +
Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.
 +
 
 
Øststenen har et prægtigt farvespil, der er to lange svage spor i den, måske skurrestriber eller slibemærker.
 
Øststenen har et prægtigt farvespil, der er to lange svage spor i den, måske skurrestriber eller slibemærker.
 
De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.
 
De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

Nuværende version fra 29. maj 2017, 09:30

Tingstenene ved Rådhuset

De tre sten anses for at have været Sjællandsfarers samlingssted allerede i slutningen af jernalderen. Hovedfunktionen med møderne var at opnå enighed om fælles retspleje, fælles gudedyrkelse og valget af en fælles konge.

Den folkelige tradition udpeger dem som de historiske tingsten, omtalt blandt andet af Saxo, som flere gange beskriver hændelser der er foregået ude på "Tinge" altså uden for byen.

Ringsted centrum var dengang Lilletorv i Sct. Hansgade.

Den sidste kongehyldning på "Tinget" fandt sted den 08.07.1584 hvor Frederik 2.'s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.

Andre mener det bare er "Torvesten" hvor de handlende anbragte deres varer, den funktion kan nogle Ringstedere huske de har haft, men derfor kan de jo godt i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

På veststenen er der 12 skålformede huller, deres oprindelse eller funktion kendes ikke.

På midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages Møllespil. Overleveringen fortæller at det er indhugget af fjendtlige soldater der var indkvarteret i byen, her har vi både Svenskere 1658-60, englændere 1807 og spanier i 1808 at vælge imellem.

Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.

Øststenen har et prægtigt farvespil, der er to lange svage spor i den, måske skurrestriber eller slibemærker. De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

Kilder

Sorø Amts Årbog 1960 artikel af A. Strange Nielsen. Sjællands Landsting, som findes på Ringsted Arkiv.