Slesvigske Krige (faldne fra Ringsted og omegn)

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Denne artikel vil for det meste omhandle personer fra Ringsted og omegn hvor der er opsat mindeplader i vores kirker.

Sankt Bendts Kirke

I Sankt Bendts Kirke satte våbenbrødrene i Ringsted en mindetavle over syv soldater som omkom under de Slesvigske krige.

Mindetavle i Sankt Bendts Kirke

1) Skomagersvend i Ringsted Engelbrecht Nielsen, født den 7. november 1823 i Ringsted, faldt ved Isted den 25. juli 1850. Han blev begravet på Sankt Mariæ kirkegård i Flensborg. Se fødsel i Kirkebog for Ringsted sogn

2) Bødkersvend i Ringsted Johan Andersen, født den 11. marts 1835 i Hjelmsølille, Tybjerg sogn, faldt ved Mysunde den 2. februar 1864. Han blev begravet på Sankt Mariæ kirkegård i Flensborg. Se fødsel i Kirkebog for Tybjerg sogn

3) Niels Jørgensen, født den 29. juni 1835 i Stærrede, Holsteinborg sogn, faldt ved Dybbøl den 17. marts 1864. Flyttede med forældrene til Havbyrd, Ringsted landsogn. (Begravet ukendt sted) Se fødsel i Kirkebog for Holsteinborg sogn

4) Sadelmagersvend fra Fuglebjerg Niels Peter Bech, født den 9. april 1837 i Ringsted, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. (Begravet ukendt sted) Se fødsel i kirkebog for Ringsted sogn

5) Christen Jensen, født den 7. januar 1838 i Havbyrd, Ringsted landsogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864, hvorfor der intet vides om hans sidste hvilested. Se fødsel i kirkebog for Ringsted sogn

6) Søn af skomagermester Poul Pradel i Ringsted. Frederik Wilhelm Pradel, født den 13. februar 1824 i København (Sankt Petri), såret ved Dybbøl den 18. april 1864, død på Københavns lazaret den 5. maj, begravet på Garnisons kirkegård 8. maj. Se fødsel i kirkebog for Sankt Petri sogn i København Se død i kirkebog for Garnisons sogn, København

7) Søren Jacobsen, født den 23. august 1840 i Slangerup ved Benløse, Ringsted landsogn, savnet efter kampene på Als den 29. juni 1864, hvorfor der intet vides om hans sidste hvilested. Se fødsel i kirkebog for Ringsted sogn

Vigersted Kirke

Mindetavle i Vigersted Kirke

I Vigersted Kirke satte våbenbrødrene i Ringsted en mindetavle over otte soldater som omkom under de Slesvigske krige.

1) Hans Nielsen, født den 2. oktober 1825 i Høed, Valsølille sogn, faldet ved Slesvig den 23. april 1848. Hans sidste hvilested kendes ikke. se fødsel i kirkebog for Valsølille sogn

2) Tjenestekarl hos vinhandler i København, Peder Olesen, født den 12. juni 1822 i Jystrup, Jystrup sogn, såret ved Dybbøl den 5. juni 1848, død på Augustenborg lazaret den 12. juli. Han er begravet på Augustenborg kirkegård. se fødsel i kirkebog for Jystrup sogn

3) Hans Rasmussen, født den 28. februar 1826 i Haraldsted, Haraldsted sogn, konfirmeret i 1840 i Jystrup, såret ved Fredericia den 6. juli 1849, amputeret og død på Billeshave lazaret den 25. juli, begravet på Vejlby kirkegård. Boede hos forældrene i en arbejderbolig ved Skjoldenæsholm, Valsølille sogn. Se fødsel i kirkebog for Haraldsted sogn

4) Christen Nielsen, født den 21. november 1820 i Kirke Hvalsø, Kirke Hvalsø sogn, konfirmeret 1835 i Valsølille, død af tyfus på Gottorp lazaret den 14. november 1850. Han er begravet på Friedrichsberg kirkegård i Slesvig. Flyttede i 1830'erne med forældrene til Svalmstrup, Valsølille sogn.

5) Indsidder og væver i Ny Jystrup, Jens Rasmussen, født den 13. april 1819 i Ny Jystrup, Jystrup sogn, konfirmeret 1833 i Jystrup, savnet efter kampene ved Friedrichstadt den 4. oktober 1850. Hans sidste hvilested kendes ikke. se fødsel i kirkebog for Jystrup sogn

6) Hans Rasmussen, født den 3. august 1819 i Højbjerggård, Valsølille sogn, faldt ved Friedrichstadt den 4. oktober 1850. Han blev begravet på Koldenbüttel kirkegård. Boede på gården i Valsølille sogn. Se fødsel i kirkebog for Valsølille sogn

7) Tjenestekarl i Høed, Niels Olesen, født den 13. marts 1835 i Klaringen, Valsølille sogn, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Hans sidste hvilested kendes ikke. Se fødsel i kirkebog for Valsølille sogn

8) Tjenestekarl på Ny Oldgård, Johan Peter Jensen, født den 2. december 1838 i Olden, Valsølille sogn, såret i kampene på Als den 29. juni 1864, taget til fange og død på Snogbæk lazaret den 2. juli. Han blev begravet på Sottrup kirkegård. Se fødsel i kirkebog for Valsølille sogn

Slesvig Gamle Garnisonskirkegård (Alter Gernisonfriedhof)

1)



Kilde

Michael Bach