RingstedWiki:Ophavsret

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

RingstedWiki er et digitalt, brugerdrevet opslagsværk, hvor man frit kan skrive og redigere i artikler. Det betyder, at det er vanskeligt at redegøre for ophavsretten til de enkelte artikler. Derfor overgår retten til de enkelte artikler til RingstedWiki, som skal citeres ved brug af teksterne.

Det materiale, der udgives på RingstedWiki skal være i offentlig eje eller lovligt publiceret under en af vores Creative Commons licenser, der med enkelte undtagelser tillader kopiering, bearbejdelse og videreformidling af indholdet på RingstedWiki.

Du kan læse mere om de licenser, vi bruger ved udgivelsen af ophavsretslig beskyttet materiale her.

Ophavsretsloven generelt

Den danske Opretshavslov omfatter alle værker, uanset om det er et litterært værk, en film- eller lydoptagelse, et computerprogram, et fotografi el.a. (§ 1), dog med undtagelse af offentlige aktstykker (§ 9).

At have ophavsret til et værk betyder, at den person eller personer "...har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængelig for almenheden..." (§ 2). Som udgangspunkt må ingen anden end ophavsmanden derfor vise, fremføre, sælge eller på anden måde bruge værket.

Hvis der er mere end én ophavsmand har de "...ophavsret til værket i fællesskab" (§ 6).

For at kunne bruge materiale fra RingstedWiki, skal man derfor have tilladelse fra ophavsmanden. Vi har valgt at standardisere disse tilladelser i en række Creative Commons licenser, som man som skribent skal acceptere.

Særlige forhold omkring fotografier

Der gælder nogle særlige forhold omkring offentliggørelse af fotografier på internettet, som du også skal være opmærksom på. Generelt gælder selvfølgelig at respektere personer man evt. afbilder, men både Opretshavsloven og Persondataloven stiller også nogle juridiske krav. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i lovkravene, før du begynder at tilføje fotografier til din artikel.

Her kan kort nævnes, at:

  • hvis hovedmotivet er et menneske, som ikke er offentlig kendt, skal vedkommende godkende brugen af billedet.
  • hvis hovedmotivet er et kunstværk (skulptur, maleri el.a.) af en kunstner, som stadig lever, skal kunstneren godkende udgivelsen af billedet. Dette er med undtagelse af kunstværker, som varigt er "...anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.", så længe det ikke bruges i erhvervsmæssig øjemed.
  • bygninger kan frit afbildes, også til kommerciel brug.

Eksterne henvisninger


Tilbage til Hjælp