Offergave fundet ved Valsømagle

Fra Ringsted Wiki
Version fra 8. maj 2017, 10:17 af FCHL (diskussion | bidrag) FCHL (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Omkring Ringsted er fundet flere offergaver. Et af stederne er lige syd for Valsømagle. I juni 1900 gjorde husmand og stenhugger Jens Hansen et fund, bestående af en m...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Omkring Ringsted er fundet flere offergaver. Et af stederne er lige syd for Valsømagle. I juni 1900 gjorde husmand og stenhugger Jens Hansen et fund, bestående af en massiv bronzeøkse, en pålstav, et sværd og to spydspidser, hvoraf den ene er prydet med fiskefigurer.

Genstandene, der er nedlagt som offergave i den tidligste bronzealder, fandtes ved en stor sten, som skulle sprænges, da der på stedet skulle opføres et hus til et damptærskeværk.

Fundstedet ligger mellem Haraldsted sø og en tidligere mose. Fundet solgtes til distriktslæge Dreyer i Ringsted, af hvem Nationalmuseet i 1901 købte det.