Forskel mellem versioner af "Mindesten for Hans Sophus Wilhelm Barner"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 1: Linje 1:
 
=='''Kammerherre Hans Sophus Wilhelm Barner, Eskildstrup.'''==
 
=='''Kammerherre Hans Sophus Wilhelm Barner, Eskildstrup.'''==
  
Hans Sophus Wilhelm Barner blev født d. 31-1 1839 på [[Eskildstrup Gods]], [[Sneslev]] sogn ved [[Ringsted]], som søn af godsejer, hofjægermester [[Leopold Theodor Barner]] og hustru Julie Aurelia Munk.
+
Hans Sophus Wilhelm Barner blev født d. 31-1 1839 på [[Eskildstrup Gods]], i [[Sneslev]] sogn ved [[Ringsted]], som søn af godsejer, hofjægermester [[Leopold Theodor Barner]] og hustru Julie Aurelia Munk.
 
Slægten Barner har ejet Eskildstrup Gods siden 1790 hvor [[Frederik Holger von Barner]] købte det af Justitsråd [[Jens Astrup]].  
 
Slægten Barner har ejet Eskildstrup Gods siden 1790 hvor [[Frederik Holger von Barner]] købte det af Justitsråd [[Jens Astrup]].  
 +
 
Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig d. 15-7 1864 i [[Holmens kirke]] med Bertha Emilie Mathilde von Lowzow og de flyttede ind i den sydlige del af hovedbygningen.  
 
Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig d. 15-7 1864 i [[Holmens kirke]] med Bertha Emilie Mathilde von Lowzow og de flyttede ind i den sydlige del af hovedbygningen.  
 
Barners forældre boede der også og forholdet mellem dem var godt, men den unge frue var svagelig af vattersot og over halvdelen af tiden tilbragte hun i sengen.
 
Barners forældre boede der også og forholdet mellem dem var godt, men den unge frue var svagelig af vattersot og over halvdelen af tiden tilbragte hun i sengen.
 
Hun døde d. 5-12 1876 hos sin svoger på [[Prøvegården]] og begravedes på [[Nordrup kirkegård]], da familiegravstedet på Sneslev kirkegård, endnu ikke var færdigt.
 
Hun døde d. 5-12 1876 hos sin svoger på [[Prøvegården]] og begravedes på [[Nordrup kirkegård]], da familiegravstedet på Sneslev kirkegård, endnu ikke var færdigt.
Ægteskabet var barnløst og Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig ikke igen.  
+
Ægteskabet var barnløst og Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig ikke igen.
Sophus Barner blev boende på Prøvegården, men da hans moder døde i 1883, flyttede han igen ind på Eskildstrup hos sin fader.  
+
 +
Sophus Barner blev boende på Prøvegården, men da hans moder døde i 1883, flyttede han igen ind på Eskildstrup hos sin fader.
 +
 
Hans Sophus Wilhelm Barner var tidligt bestemt til at overtage Eskildstrup Gods, skønt han var den yngste søn, han overtog godset i 1887 da faderen døde. Da han endelig blev ejer af godset, bortforpagtede han det, til alles overraskelse, og flyttede til København.  
 
Hans Sophus Wilhelm Barner var tidligt bestemt til at overtage Eskildstrup Gods, skønt han var den yngste søn, han overtog godset i 1887 da faderen døde. Da han endelig blev ejer af godset, bortforpagtede han det, til alles overraskelse, og flyttede til København.  
 +
 
Med Barners død i 1921 var der ikke flere mandlige bærer af navnet Barner og derfor var der ingen til at overtage godset. Han testamenterede Eskildstrup Gods til Indre Mission, som overtog det i 1922 efter hans død og havde det til 1941, hvor [[Bregentved]] gods købte det.
 
Med Barners død i 1921 var der ikke flere mandlige bærer af navnet Barner og derfor var der ingen til at overtage godset. Han testamenterede Eskildstrup Gods til Indre Mission, som overtog det i 1922 efter hans død og havde det til 1941, hvor [[Bregentved]] gods købte det.
 +
 
Barner var i de sidste år af sit liv meget optaget af det kirkelige liv, var formand for De samvirkende Menighedsplejer i København.
 
Barner var i de sidste år af sit liv meget optaget af det kirkelige liv, var formand for De samvirkende Menighedsplejer i København.
Havde stor interesseret for landbruget og især i husmændenes kår, i 1870 blev han medlem af Udvalget for husmandsbrugets ophjælpning, fra 1875 var han formand for amtsudvalget, som beskæftigede sig med denne sag.
+
Han havde stor interesseret for landbruget og især husmændenes kår, i 1870 blev han medlem af Udvalget for husmandsbrugets ophjælpning, fra 1875 var han formand for amtsudvalget, som beskæftigede sig med denne sag.
Han var Danmarks Agrarforenings præsident fra dets grundlæggelse i 1893 til 1895.
+
Han var Danmark Agrarforenings præsident fra dets grundlæggelse i 1893 til 1895.
 
Fra 1868-1874 var Han også formand for Førslev-Sneslev Sogneråd.
 
Fra 1868-1874 var Han også formand for Førslev-Sneslev Sogneråd.
 +
 
Barner blev Kammerjunker i 1864, Kammerherre i 1889 og ridder af Dannebrog i 1893.
 
Barner blev Kammerjunker i 1864, Kammerherre i 1889 og ridder af Dannebrog i 1893.
 
På slægtens gren af Eskildstrups våbenskjold står ”hellere tænde lys, end forbande mørke”.
 
På slægtens gren af Eskildstrups våbenskjold står ”hellere tænde lys, end forbande mørke”.
 +
 
Hans Sophus Wilhelm Barner døde d. 14-11 1921 på Frederiksberg Alle 13 A, København.
 
Hans Sophus Wilhelm Barner døde d. 14-11 1921 på Frederiksberg Alle 13 A, København.
 
Han blev begravet på [[Nordrup Øster kirkegård]] d. 20. nov. af Sognepræst Fibiger fra København.
 
Han blev begravet på [[Nordrup Øster kirkegård]] d. 20. nov. af Sognepræst Fibiger fra København.

Versionen fra 12. jun 2014, 15:03

Kammerherre Hans Sophus Wilhelm Barner, Eskildstrup.

Hans Sophus Wilhelm Barner blev født d. 31-1 1839 på Eskildstrup Gods, i Sneslev sogn ved Ringsted, som søn af godsejer, hofjægermester Leopold Theodor Barner og hustru Julie Aurelia Munk. Slægten Barner har ejet Eskildstrup Gods siden 1790 hvor Frederik Holger von Barner købte det af Justitsråd Jens Astrup.

Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig d. 15-7 1864 i Holmens kirke med Bertha Emilie Mathilde von Lowzow og de flyttede ind i den sydlige del af hovedbygningen. Barners forældre boede der også og forholdet mellem dem var godt, men den unge frue var svagelig af vattersot og over halvdelen af tiden tilbragte hun i sengen. Hun døde d. 5-12 1876 hos sin svoger på Prøvegården og begravedes på Nordrup kirkegård, da familiegravstedet på Sneslev kirkegård, endnu ikke var færdigt. Ægteskabet var barnløst og Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig ikke igen.

Sophus Barner blev boende på Prøvegården, men da hans moder døde i 1883, flyttede han igen ind på Eskildstrup hos sin fader.

Hans Sophus Wilhelm Barner var tidligt bestemt til at overtage Eskildstrup Gods, skønt han var den yngste søn, han overtog godset i 1887 da faderen døde. Da han endelig blev ejer af godset, bortforpagtede han det, til alles overraskelse, og flyttede til København.

Med Barners død i 1921 var der ikke flere mandlige bærer af navnet Barner og derfor var der ingen til at overtage godset. Han testamenterede Eskildstrup Gods til Indre Mission, som overtog det i 1922 efter hans død og havde det til 1941, hvor Bregentved gods købte det.

Barner var i de sidste år af sit liv meget optaget af det kirkelige liv, var formand for De samvirkende Menighedsplejer i København. Han havde stor interesseret for landbruget og især husmændenes kår, i 1870 blev han medlem af Udvalget for husmandsbrugets ophjælpning, fra 1875 var han formand for amtsudvalget, som beskæftigede sig med denne sag. Han var Danmark Agrarforenings præsident fra dets grundlæggelse i 1893 til 1895. Fra 1868-1874 var Han også formand for Førslev-Sneslev Sogneråd.

Barner blev Kammerjunker i 1864, Kammerherre i 1889 og ridder af Dannebrog i 1893. På slægtens gren af Eskildstrups våbenskjold står ”hellere tænde lys, end forbande mørke”.

Hans Sophus Wilhelm Barner døde d. 14-11 1921 på Frederiksberg Alle 13 A, København. Han blev begravet på Nordrup Øster kirkegård d. 20. nov. af Sognepræst Fibiger fra København.

Mindesten

Ved Eskildstrup gods indkørsel blev der i 1931 rejst en mindesten for ham, på initiativ af hans mangeårige ven Pastor A. Fibiger.

Kilder

Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 5-2 1987.

Danske Slotte og Herregårde, Sorø Amt.

Ringsted Museum og arkiv, div. arkivalier.

Bogen: Barner af A. Fibiger