Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole

Fra Ringsted Wiki
Version fra 15. jan 2016, 20:27 af Rodejong (diskussion | bidrag) Rodejong (diskussion | bidrag) (https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=K%C3%A6rehave_Landbrugs-_og_Husholdningsskole&oldid=8416944)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole (oprindelig Øernes nye landbrugsskole for det mindre landbrug, husmandsbruget og landbrugets bierhverv) blev stiftet i 1901 af en "husmandskommision" under Landbrugsministeren Ole Hansen.

I slutningen af den 19e århundrede fremlagde N.J. Nielsen-Klodskov (19.2.1866 Klodskov - 1936) planerne om en husmands uddannelse til unge landbrugs karle og piger i Ringsted. Husmandskommisionen - med Nielsen-Klodskov som medlem - fremlagde de nødvendige lovforslag ved Rigsdagen vedtaget, og kunne man lede efter et sted hvor der kunne bygge. De fandt et godt sted på 32 tønder land ved Kærehave Skov. Den første sten blev lagt d. 18.9.1902 og bygningen kunne åbnes året efter d. 18.9.1903.

De første elever ankom d. 3.11.1903 men kort efter var der allerede så mange anmeldinger til nye hold, at man måtte bygge en bygning til. Den blev åbnet i 1907.

Den 6. oktober 1903 kom der royalt besøg af Kronprins Frederik, der havde hørt om skolen. 3 år senere besøgte han skolen, nu som Kong Frederik 8. igen.

I 1922 trådte Nielsen-Klodskov tilbage og skolen blev nu Andelsselskabet Kærehave Skolekreds med 700 elever. 10 år senere blev skolen overtaget af et nyt stiftet A/S Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole.

I det meste af krigstiden blev skolen skånet for gener. Skolen var dog lukket i et års tid mellem marts 1945 og maj 1946 på grund af inddragelsen af tyske soldater og efter fredserklæringen den 4. maj 1945 kom der tyske flygtninger fra Øst til at bo der.

Grundskolen blev started i 1970. I juni 1975 blev Husholdningsskolen lukket og blev lokalen inddraget til Grundskolen så den kunne udvide fra 48 til 72 elever per hold. Skolen voksede igen og i 1993 havde de et top år med 136 elever. Herefter gik det hurtigt ned ad. Det lykkedes ikke at fusionere med andre skoler og november 1999 blev besluttet at skolen ikke skulle fortsatte efter kursusafslutningen. Skolen lukkede for sidste gang sine døre d. 1.3.2000.

På Køgevejen, lige overfor Skolebygningen blev der i 1937 rejst en mindesten med en bronzerelief af N.J. Nielsen-Klodskov som var forstanderen mellem 1902 og 1922. På mindestenen og oven over indgangen til Skolebygningen står til stadighed: "Den der bidrager til andres lykke, øger sin egen".

Bygningerne er nu ombygget til ejerlejligheder/andelslejligheder.

Kilde

  • Ringstedbogen 2007 - s. 125-135 Kærehave Landbrugsskoles historie - et tilbageblik på en svunden tid af Kaj Thorborg