Inka-tapet

Fra Ringsted Wiki
Version fra 24. apr 2017, 10:29 af FCHL (diskussion | bidrag) FCHL (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Der findes fire sektioner af Inka-tapetet i Ringsted. Oprindelig var de alle en del af et endnu større værk på 25 sektioner, men resten er gået tabt. Inka-tapetet er lavet i 1824 af firmaet Dufour & Leroy i Frankrig.

Efter sigende kom tapeterne til Ringsted i 1830erne, efter en auktion over strandet gods. De blev oprindelig brugt som udsmykning i Hotel Postgården i forbindelse med et besøg af Frederik 6. Tre af sektionerne blev derefter hængt op i rådhusets Inka-værelse. Det fjerde tapet blev glemt i rådhuset kælder. Da det blev fundet i 1966, blev det restaureret og hængt op i Postgårdens restaurant. I 1985 blev det ophængt på Ringsted Bibliotek, og blev senere forenet med de tre andre tapeter på Rådhuset.

Motivet for hele tapetet er Francisco Pizzaros møde med Inka-folket i 1531. Det er dog ikke historiske fakta, der har været inspiration til tapetets motiv, men derimod en roman fra 1777 Inkaerne eller riget Perus Ødelæggelse af Jean Francis Marmontel.

De 4 sektioner, der er tilbage viser følgende motiver:

En inka-familie ved deres telt.
Soltilbedelse i det store Cusco-tempel.
Møde mellem Alfons de Molina og Cora.
Pizarro og hans folk møder inkaerne.