Forskel mellem versioner af "Hjelmsømagle teglværk"
Spring til navigation
Spring til søgning
Msoe (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Cand. theol. [[Bertram Koefod]] kom oprindeligt til [[Sneslev]] sogn som skolelærer i 1843. I 1855 købte han dog [[Stubbegården]] og oprettede derefter et teglværk på gårdens jord. | Cand. theol. [[Bertram Koefod]] kom oprindeligt til [[Sneslev]] sogn som skolelærer i 1843. I 1855 købte han dog [[Stubbegården]] og oprettede derefter et teglværk på gårdens jord. | ||
− | I 1860 kom en teglbrænder fra Tyskland, [[Friedrich Ernst Wilhelm Lange]], med sin kone og to børn. Bertram Kofoed | + | I 1860 kom en teglbrænder fra Tyskland, [[Friedrich Ernst Wilhelm Lange]], med sin kone og to børn. Bertram Kofoed var ikke længere bosiddende i Sneslev sogn ifølge folketællingen fra 1860, og Lange har formentlig allerede dengang overtaget gården i forpagtning af teglværket. |
Hvor mange ansatte der var på teglværket vides ikke, men i Sjællandsposten 22. maj 1867 søger man 5 rørstrygere til at erstatte ’’opsætsige arbejdere’’. | Hvor mange ansatte der var på teglværket vides ikke, men i Sjællandsposten 22. maj 1867 søger man 5 rørstrygere til at erstatte ’’opsætsige arbejdere’’. |
Versionen fra 1. nov 2012, 10:29
Cand. theol. Bertram Koefod kom oprindeligt til Sneslev sogn som skolelærer i 1843. I 1855 købte han dog Stubbegården og oprettede derefter et teglværk på gårdens jord.
I 1860 kom en teglbrænder fra Tyskland, Friedrich Ernst Wilhelm Lange, med sin kone og to børn. Bertram Kofoed var ikke længere bosiddende i Sneslev sogn ifølge folketællingen fra 1860, og Lange har formentlig allerede dengang overtaget gården i forpagtning af teglværket.
Hvor mange ansatte der var på teglværket vides ikke, men i Sjællandsposten 22. maj 1867 søger man 5 rørstrygere til at erstatte ’’opsætsige arbejdere’’.
Betrams søn, Hans Kofoed, overtog teglværket – formentlig efter sin fars død -, og solgte det videre til Jens Christian Jensen i 1886.