Forskel mellem versioner af "Haraldstedkorset"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 2: Linje 2:
  
 
Haraldstedkorset er rejst af historiske grunde, mere end af religiøse grunde, selv om det bære en religiøs tekst.
 
Haraldstedkorset er rejst af historiske grunde, mere end af religiøse grunde, selv om det bære en religiøs tekst.
Statsråd [[Thor Lange]] arbejdede i flere år, på at få rejst nogle mindesmærker ved de steder hvor der er sket store ting, med betydning for Danmarkshistorien.
+
 
I 1891 fik han lavet et stenkors ved [[Finderup]] og året efter et minde i [[Thorning]] og i 1902 dette trækors på det sted, hvor man formoder at [[Knud Lavard]] blev myrdet.
+
Statsråd Thor Lange arbejdede i flere år, på at få rejst nogle mindesmærker ved de steder hvor der var sket store ting, med betydning for Danmarkshistorien.
 +
I 1891 fik han lavet et stenkors ved Finderup og året efter et minde i Thorning og i 1902 dette trækors på det sted, hvor man formoder at [[Knud Lavard]] blev myrdet.
 +
 
 
Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
 
Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted.
 
Hertug Knud blev begravet og senere skrinlagt i [[Skt. Bendts kirke]] i Ringsted. Helgenkåret år 1170.
 
Hertug Knud blev begravet og senere skrinlagt i [[Skt. Bendts kirke]] i Ringsted. Helgenkåret år 1170.
Korset er tegnet af Arkitekt og professor [[Valdemar Koch]], han døde imidlertid inden han blev helt færdig og hans fætter Tømrermester Kornerup Koch overtog projektet med støtte af Arkitekt [[Nyrop]].
+
 
 +
Korset er tegnet af Arkitekt og professor Valdemar Koch, han døde imidlertid inden han blev helt færdig og hans fætter Tømrermester Kornerup Koch overtog projektet med støtte af Arkitekt Nyrop.
 +
 
 
Der er ingen Kristus figur på korset, men på midterpladen står på latin: Vend hjertet opad i bøn, og på tværarmene: Hellig [[Knud Hertug]] 7. januar MCXXXI.
 
Der er ingen Kristus figur på korset, men på midterpladen står på latin: Vend hjertet opad i bøn, og på tværarmene: Hellig [[Knud Hertug]] 7. januar MCXXXI.
Korset står på [[Kildegårdens]] marker, dengang ejet af [[Skjoldnæsholm]], men forpagtet ud til [[Christoffer Christoffersen]], disse to gav jorden, hvor korset blev rejst.
+
 
 +
Korset står på Kildegårdens marker, dengang ejet af [[Skjoldnæsholm]], men forpagtet ud til Christoffer Christoffersen, disse to afgav jorden, hvor korset blev rejst.
  
 
==Kilder==
 
==Kilder==

Versionen fra 12. jun 2014, 15:30

Haraldstedkorset

Haraldstedkorset er rejst af historiske grunde, mere end af religiøse grunde, selv om det bære en religiøs tekst.

Statsråd Thor Lange arbejdede i flere år, på at få rejst nogle mindesmærker ved de steder hvor der var sket store ting, med betydning for Danmarkshistorien. I 1891 fik han lavet et stenkors ved Finderup og året efter et minde i Thorning og i 1902 dette trækors på det sted, hvor man formoder at Knud Lavard blev myrdet.

Knud Lavard var hertug i Slesvig og elsket af det danske folk, han blev pga. stridigheder om retten til den danske krone myrdet af sin frænde, kongesønnen Magnus d. 7-1 1131 i skoven ved Haraldsted. Hertug Knud blev begravet og senere skrinlagt i Skt. Bendts kirke i Ringsted. Helgenkåret år 1170.

Korset er tegnet af Arkitekt og professor Valdemar Koch, han døde imidlertid inden han blev helt færdig og hans fætter Tømrermester Kornerup Koch overtog projektet med støtte af Arkitekt Nyrop.

Der er ingen Kristus figur på korset, men på midterpladen står på latin: Vend hjertet opad i bøn, og på tværarmene: Hellig Knud Hertug 7. januar MCXXXI.

Korset står på Kildegårdens marker, dengang ejet af Skjoldnæsholm, men forpagtet ud til Christoffer Christoffersen, disse to afgav jorden, hvor korset blev rejst.

Kilder

Berlinske Tidende 4-6 1902

Tidskriftet for industri 1902