H. A. Doose

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Heinerich August Dooses gravsted på Høm kirkegård

H.A. Doose blev født i 1858 på herregården Eskilstrup, hvor hans far var mejeriforpagter. Familien flyttede senere til Høm, hvor Trosbjerggaard kom i familiens eje.

Doose blev i 1891 valgt til formand for Ringstedegnens Oplysningsforening, som under hans ledelse voksede til en af de mest betydlige foreninger i egnens samliv. Han var fra 1899-1905 også formand for Ringstedegnens Landboforening.

I 1898 blev Doose valgt til folketinget for Venstre, og gik i 1905 med udbryderne over i Det Radikale Venstre. Ved valget i 1906 blev han ikke genvalgt til folketinget.

Doose døde i 1937. I Høm er H.A. Dooses Vej opkaldt efter ham.