Genforeningsstenen i Sct. Hansgade.

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Genforeningsstenen i Sct. Hansgade

Denne sten er kommunens absolutte største mindesmærke og Sjællands 3. største. Medens de fleste andre genforeningssten i kommunen blev rejst i 1920 dannede Ringsteds Byråd først i 1921 en komite til at forestå arbejdet med at rejse en genforeningssten i selve Ringsted By. Det var Redaktør Christensen der i Ringsted Folketidende opfordrede Sønderjysk forening, til at tage initiativet, og de henvendte sig så til Ringsted Byråd, der med Borgmester Graversen i spidsen, nedsatte den komité, som Graversen selv blev formand for. Arbejdsudvalgets formand var Stadsdyrlæge Axel Petersen og han fik sin sag for. Stenen blev fundet på ”Baunehøjgaard”s marker i Kværkeby og menes at være en gammel offersten, gdr. Aksel Jensen skænkede den til byen. Stenen vejede oprindeligt 25 ton, så man foretog sprængninger, således at der blev et stykke på 12 ton, der var velegnet til grundlovsstenen, nu skulle den bare transporteres til Ringsted. 4. Artilleriafdeling mødte med 20 mand, 20 heste og en blokvogn. Mandag aften d. 10-6 blev stenen læsset på blokvognen og torsdag morgen startede den 9 km. lange transport mod Ringsted. Blokvognen var forspændt 16 heste og turen ad markvejen og forbi gårdens mødding forløb godt, men hvor vejen stødte til Køgevej, skete uheldet. Blokvognen holdt godt til venstre, for at tage det store sving, men til trods for, at der var en meter til grøften, skred vejen væk og vogn og sten landede i grøften. Det varede til næste dag, før transporten kunne fortsætte mod Ringsted, som man nåede kl. 16 uden flere uheld. Så startede det store slid med at få stenen op ad skrænten til Sct. Hans gamle kirkegård. Vognen blev placeret med enden op til den svellebelagte bro, og reb og kæder blev slået om de gamle træer, oppe på kirkegården. Byens skolebørn trak under høje råb og opsang i kæder og reb, og når et reb sprang, tumlede børnene om i en lang række, men det satte kun humøret og arbejdslysten yderligere op. Ved 18- tiden var vognen nået tæt op til fundamentet og man ventede til næste morgen med at læsse den af. Hele næste dag gik med at få stenen bugseret på plads, ved hjælp af en kran. Endelig kl. 20 om aftenen stod stenen på sin stenbelagte plads. Folk i byen valfartede forbi på aftenturen, stenen præsenterede sig godt og passede fint ind i omgivelserne. Indskriften nåede ikke at blive færdig til indvielsen dagen efter, så teksten blev malet på. Senere indhuggede Stenhugger Svenstrup teksten, den var forfattet af Oberstløjtnant S.J. Bang. Relieffet nederst på stenen er en opgående sol og tre bølgelinier, som skal lede tanken hen på Pontopidans ord ”Hil dig, vor moders øjesten, i nytids morgenrøde. Stenen stod d. 15-6 1921 indsvøbt i et Dannebrogsflag og flere tusinde mennesker overværede afsløringen kl. 17, som blev foretaget af Stadsdyrlæge Axel Petersen, de få veteraner fra 1864 havde fået hæderspladsen, ved siden af stenen. Efter afsløringen, samledes man i Lystanlægget til fest, hvor der var taler af Oberstløjtnant Bang, Pastor Severinsen og Borgmester Graversen. Redaktør J.V. Christensen ønskede oprindeligt stenen rejst på byens torv, han mente den fortjente en hædersplads, men Hækkerup stemte for Sct. Hansgade, komiteen med Axel Petersen i spidsen, holdt med Hækkerup og stenen blev rejst på den gamle kirkegård i Sct. Hansgade.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920. Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet. D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme. Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920. Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

Kilder

Venstres Folkeblad 14-15-16 juli 1921.

Jacob Zeuthens artikel i Lokalbladet 4-4 1990.