Forskel mellem versioner af "Genforeningsstenen i Mulstrup"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med 'Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres mindesmærke ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet. Stenen er fundet på Pilebjergårds marke...')
 
 
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres mindesmærke ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.
+
[[File:Mulstrup-Genforeningssten.jpg|300px|thumb|right|Genforeningsstenen i Mulstrup]]
Stenen er fundet på Pilebjergårds marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten.
+
 
Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af Lillevangsgårdens ejer, Chr. Nielsen.
+
Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres genforeningssten ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.
Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af Nordrupvej og Haslevvej.
+
 
Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer Clausen plantede ved stenen, da den blev afsløret i 1920.
+
Stenen er fundet på [[Pilebjergård]]s marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten. Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af [[Lillevangsgården]]s ejer, Chr. Nielsen.
Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920.
+
 
Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
+
Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af [[Nordrupvej]] og [[Haslevvej]]. Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer Clausen plantede ved stenen, da den blev afsløret i 1920.
D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.
+
 
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920.
+
Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i februar 1920. Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.
Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.
+
 
 +
Den 10. juli red kong Christian 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.  
 +
 
 +
Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920. Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.
  
 
==Kilder==
 
==Kilder==
 
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 13-1 1988
 
Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 13-1 1988
  
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.
+
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne finders på Ringsted Arkiv.
 +
 
 +
[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Nuværende version fra 19. apr 2017, 10:24

Genforeningsstenen i Mulstrup

Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres genforeningssten ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.

Stenen er fundet på Pilebjergårds marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten. Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af Lillevangsgårdens ejer, Chr. Nielsen.

Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af Nordrupvej og Haslevvej. Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer Clausen plantede ved stenen, da den blev afsløret i 1920.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i februar 1920. Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet.

Den 10. juli red kong Christian 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme.

Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920. Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

Kilder

Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 13-1 1988

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934, kilderne finders på Ringsted Arkiv.