Forskel mellem versioner af "Genforeningsstenen i Benløse"

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med 'Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i Benløse der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til proble...')
 
Linje 1: Linje 1:
Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i Benløse der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til problemerne i grænselandet.
+
Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i [[Benløse]] der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til problemerne i grænselandet.
 
Arbejdet og tilvirkningen af stenen er lavet af Sten- og billedhugger G.V.K. Lundstrøm, Benløse Runding.
 
Arbejdet og tilvirkningen af stenen er lavet af Sten- og billedhugger G.V.K. Lundstrøm, Benløse Runding.
 
Stenen blev afsløret d. 10-7 1920 af Pastor Lind og i overværelse af et par hundrede mennesker.
 
Stenen blev afsløret d. 10-7 1920 af Pastor Lind og i overværelse af et par hundrede mennesker.
Linje 15: Linje 15:
  
 
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.
 
Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.
 +
 +
[[Kategori:Monumenter, Vartegn & Udsigtspunkter]]

Versionen fra 20. maj 2014, 15:50

Det var sandsynligvis Pastor Lind og lærer Sørensen i Benløse der tog initiativ til grundlovsstenen. Sognepræst Johs. Lind stammede fra Koldingegnen og kendte til problemerne i grænselandet. Arbejdet og tilvirkningen af stenen er lavet af Sten- og billedhugger G.V.K. Lundstrøm, Benløse Runding. Stenen blev afsløret d. 10-7 1920 af Pastor Lind og i overværelse af et par hundrede mennesker. Der indledes med en gudstjeneste og på ”Genforeningspladsen” talte pastor Lind om Sønderjyllands genvundne frihed. Man plantede en Lind, den blev på det tidspunkt ofte omtalt som det ”Sønderjydske træ – frihedens træ, desuden var den et ofte anvendt bystævne træ og man havde indrettet pladsen med en stenkreds, som et gammelt bystævne.

Efter krigen i 1864 mistede vi Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i årene 1914-18, foranstaltede de allierede folkeafstemninger enkelte steder i Europa og Sønderjyderne fik lov at gå til afstemning i feb. 1920. Sydslesvig forblev tysk, men Nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark igen og denne begivenhed blev fejret over hele landet. D. 10. juli red Chr. D. 10. over grænsen ved Kongeåen, og landet var igen dansk efter 56 år under fremmed herredømme. Der blev i årene 1920-1938 rejst 561 genforeningssten rundt om i landet, over halvdelen blev rejst i 1920. Genforeningen er således den begivenhed i Danmarkshistorien der er rejst flest mindesmærker over.

Kilde

Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet.

Johs. Vejlagers art. i Sorø Amts årbog 1934.