Frederik Giese

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Frederik Gieses kistebeslag som er ophængt i Nordrup Kirke

Frederik Giese (født: 15.06.1625 i Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland - død: 12.02.1693 i København)

Kammersekretær og amtmand.

Søn af byskriver og rådmand i Husum Joachim Giese (d. 1645) og Salome Moldenit (d. 1669).

Gift 18.12.1665 i København med Margaretha Elisabeth Schönbach (d. tidligst 1719).

Frederik Giese blev opdraget af magister Rhenius og viste sig så klog at faderen syntes at han skulle gå embedsvejen. I 1639 kam han til kancelliet på Gottorp. 1644 fik han ansættelse i kongens tjeneste som krigssekretær. Efter hjemkomsten fra en 4-årig uddannelsesrejse udnævnte Frederik 3. ham 1657 til generalauditør.

I maj 1682 blev han udnævnt til admiralitetsråd og to år senere i 1684 til kancelli og virkelig kammerråd.

I 1692 overflyttedes han til stillingen som amtmand over Ringsted amt, idet han dog på sin begæring fik lov til at beholde sin gamle løn og rang.

For lønrestancer og andre fordringer på kronen havde han i 1660'erne erhvervet gods blandt andet i Koldinghus amt som han 1668 afhændede til kronen for et gods i Nordrup sogn.

Han udvidede godset ved senere handeler dels med kronen, dels med private, og i fik han 1683 adelige sædegårdsrettigheder for sin her oprettede hovedgård Giesegård.

Denne overtoges efter hans død af enken og sønnen og allerede 1719 gled godset ud af slægtens eje.

Begravet i Nordrup Kirke


Kilde

Dansk Biografisk Leksikon