Fjerdingsten i Benløse

Fra Ringsted Wiki
Version fra 10. jun 2014, 14:53 af Søgaard (diskussion | bidrag) Søgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '==Fjerdingstenen i Benløse== Da Ole Rømer i 1690’erne opmålte vejene i Danmark med sin Milevogn, blev der sat træpæle som afmærkning for hver kvarte mil (1,883 km.)...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Fjerdingstenen i Benløse

Da Ole Rømer i 1690’erne opmålte vejene i Danmark med sin Milevogn, blev der sat træpæle som afmærkning for hver kvarte mil (1,883 km.). Senere placerede man pælene på små høje og begyndte at hugge dem i kampesten, der var fundet i nærheden.

Efter at vejnettet under Frederik d. 5 og Chr. d. 7 var blevet rettet ud og forbedret af den franske ingeniør Jean Marmillods, blev der sat prægtige marmorobelisker op, som markering af hele og halve mil. Kvartmilepælene blev for det meste, især på Sjælland genbrugt, vendt om og fik indhugget kongemonogram og afstandsangivelse. Disse fjerdingpæle stod længe efter at de fine marmorpæle var smuldret væk og blevet erstattet med granit milestenene.

I Ringsted står der en fjerdingpæl ved Benløse Runding, den viser 7 ¾ mil til København vestre ports nulpunkt. Alle milepæle blev fredede i 1967.

Kilde

Jacob Zeuthens artikel og da.wikipedia.org under milepæle