RingstedWiki:Om

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Hvad er RingstedWiki?

RingstedWiki er et brugerdrevet, digitalt opslagsværk. Det vil sige, at det er dig som bruger, der er med til at bestemme, hvilke historiske begivenheder, personer eller steder, der får en plads i wikien. Samtidig vil vi gerne gøre RingstedWiki til et fagligt stærkt sted, hvor de der søger informationer om Ringsted og omegn kan stole på det, der bliver skrevet. Derfor vurderer vores redaktion løbende de artikler, kommentarer og billeder, der bliver tilføjet.

Hvordan virker RingstedWiki?

I praksis fungerer wikien sådan, at alle, der har lyst, kan oprette sig som brugere (se Opret konto). Som bruger kan man skrive nye artikler eller tilføje noget nyt til allerede eksisterende artikler, uploade billeder eller starte diskussioner. På den måde bliver RingstedWiki et dynamisk sted, hvor vi alle hjælper til. På hjælpesiderne kan du finde de informationer, du har brug for, for at komme i gang og ellers skal du være velkommen til at kontakte os.

Hvorfor RingstedWiki?

RingstedWikien er efterfølgeren til Ringsted Leksikon, som blev påbegyndt i 1990’erne af Ringsteds Lokalhistoriske Arkiv. Leksikonet blev desværre udsat for hackere flere gange, hvilket gjorde det næsten umuligt at bruge. Der er sket meget siden da. Ringsted Lokalhistorisk Arkiv er nu den ene halvdel af Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv. Det er herfra, der er taget initiativ til at oprette RingstedWiki, med økonomisk støtte fra Ringsted Museumsforening. Wikien bygger videre på Ringsted Leksikons artikler, som vi har gået efter i sømmene og opdateret. Men hele ideen med at erstatte leksikonet med en wiki, går ud på at skabe et mere dynamisk opslagsværk, hvor det ikke kun er uddannede historikere, der bidrager til Ringsteds historie, men hvor vi alle kan bidrage sammen. Og vi håber selvfølgelig, at du vil være med.

Tilbage til Forside