Høm Kirke
Fil:Høm kirke.jpg
Høm kirke
Vest for Ringsted-Næstved landevejen ligger Høm Kirke omgivet af landsbyens gårde og huse. Kirken er den mindste i Ringsted kommune, og måske også den ældste. Den omtales allerede i 1370 i skriftlige kilder. Kirken er hvidkalket og teglhængt, og består af romansk apsis, kor og skib med gotisk vesttårn og våbenhus mod syd. Altertavlen er i senbarok fra omkring 1700 med akantusværk omkring en oval skrifttavle fra 1911.
Fra 1462 til reformationen i 1536 hørte kirken under Ringsted kloster efter et mageskifte med bispestolen i Roskilde.
Fra 1574 var Høm Kirke annex til Vetterslev Kirke.
Høm Kirke var fra 1687 ejet af Sørup gods indtil den i 1914 overgik til selveje.