Mindelunden

Fra Ringsted Wiki
Version fra 7. nov 2012, 16:39 af Msoe (diskussion | bidrag) Msoe (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Som mange andre byer har Ringsted sat et mindesmærke for Danmarks befrielse i 1945. I et lille anlæg mellem Sjællandsgade og Jyllandsgade, med navnet Mindelunden,...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Som mange andre byer har Ringsted sat et mindesmærke for Danmarks befrielse i 1945. I et lille anlæg mellem Sjællandsgade og Jyllandsgade, med navnet Mindelunden, afsløredes den 5. maj 1946 en mindetavle med følgende inskription forfattet af Ringsteds æresborger, professor Vilhelm Andersen:

STENEN ER SAT
PÅ SJÆLLANDS TINGSTED
TIL AT TALE GENNEM TIDEN
OM ET FOLK DER BLEV FRELST
OG EN UNGDOM DER VAR TRO
1940-1945

Pengene var skaffet gennem privat indsamling med kommunalt tilskud. Tegningerne til mindelunden blev udarbejdet af arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen og havearkitekt C.Th. Sørensen.