Nebs Møllegård
Nebs Møllegård ligger 10 km nord for Ringsted på Nebs Møllevej 94. Møllen kendes helt tilbage til 1496, hvor der var tale om en vandmølle. I 1851 opførtes en vindmølle på en nærliggende bakke.
Efter en brand i 1915 blev hovedbygningen indrettet til ferie- og rekonvalescenthjem for kvindelige kontorister i København. I 1932 brændte bygningen atter.
Specialskole
Hovedbygningen blev senere omdannet til specialinstitution under Ringsted Kommune for børn med udviklings- eller personlighedsforstyrrelser.
I 1980 søgte Nebs Møllegård Indenrigsministeriet om penge til en ny børneafdeling.