Hans Sophus Wilhelm Barner

Fra Ringsted Wiki
Version fra 4. maj 2017, 12:42 af FCHL (diskussion | bidrag) FCHL (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Barners gravsten på Nordrupøster kirkegård

Hans Sophus Wilhelm Barner, Kammerherre (født 31.01.1839 på Eskildstrup Gods, ved Sneslev - død 14.11.1921 på Frederiksberg Alle 13 A, København)

Søn af godsejer, hofjægermester Leopold Theodor Barner og hustru Julie Aurelia f. Munk.

Slægten Barner har ejet Eskildstrup Gods siden 1790 hvor Frederik Holger von Barner købte det af justitsråd Jens Astrup.

Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig den 15.07.1864 i Holmens kirke med Bertha Emilie Mathilde von Lowzow og de flyttede ind i den sydlige del af hovedbygningen.

Barners forældre boede der også og forholdet mellem dem var godt, men den unge frue var svagelig af vattersot og over halvdelen af tiden tilbragte hun i sengen. Hun døde den 05.12.1876 hos sin svoger på Prøvegården i Farendløse og blev begravet den 11.12.1876 på Nordrup kirkegård, da familiegravstedet på Sneslev kirkegård, endnu ikke var færdigt. Ægteskabet var barnløst og Hans Sophus Wilhelm Barner giftede sig aldrig ikke igen.

Sophus Barner blev boende på Prøvegården, men da hans moder døde i 1883, flyttede han igen ind på Eskildstrup hos sin fader.

Hans Sophus Wilhelm Barner var tidligt bestemt til at overtage Eskildstrup Gods, skønt han var den yngste søn, han overtog godset i 1887 da faderen døde. Da han endelig blev ejer af godset, bortforpagtede han det, til alles overraskelse, og flyttede til København.

Med Barners død i 1921 var der ikke flere mandlige bærer af navnet Barner og derfor var der ingen til at overtage godset. Han testamenterede Eskildstrup Gods til Indre Mission, som overtog det i 1922 efter hans død, og havde det til 1941, hvor Bregentved gods købte det.

Barner var i de sidste år af sit liv meget optaget af det kirkelige liv, var formand for De samvirkende Menighedsplejer i København.

Han havde stor interesseret for landbruget og især husmændenes kår, i 1870 blev han medlem af Udvalget for husmandsbrugets ophjælpning, fra 1875 var han formand for amtsudvalget, som beskæftigede sig med denne sag. Han var Danmark Agrarforenings præsident fra dets grundlæggelse i 1893 til 1895.

Fra 1868-1874 var Han også formand for Førslev-Sneslev Sogneråd.

Barner blev Kammerjunker i 1864, Kammerherre i 1889 og ridder af Dannebrog i 1893. På slægtens gren af Eskildstrups våbenskjold står ”hellere tænde lys, end forbande mørke”.

Han blev begravet på Nordrup Øster kirkegård den 20.11.1921 af sin ven sognepræst Andreas Fibiger fra København.

Teksten på gravstenen: Hans Sophus Vilhelm Barner til Eskildstrup f. 31. Januar 1839 - d. 14. November 1921. Er Gud for os, hvem kan da være imod os Rom 8.3.1. - Bertha Emilie Mathilde Barner f. Lowzow. f. 3. August 1839 - d. 5. December 1876

Mindesten

Mindesten for Hans Sophus Barner ved indkørslen til Eskildstrup Gods

Ved Eskildstrup gods indkørsel blev der i 1931 rejst en mindesten for ham, på initiativ af hans mangeårige ven pastor Andreas Fibiger.

Kilder

Kirkebog for Nordrupøster Sogn

Jacob Zeuthens art. i Lokalbladet 5-2 1987.

Danske Slotte og Herregårde, Sorø Amt.

Ringsted Museum og arkiv, div. arkivalier.

Bogen: Barner af A. Fibiger, findes på Ringsted Arkiv


Eksterne Link

Biografi for Andreas Fibiger