Frederik Vermehren
Johan Frederik Nikolai Vermehren er født d. 12. maj 1823 i Ringsted. Han voksede op i en håndværkerhjem. Familien havde ikke mange penge om Frederik og hans andre søskende måtte derfor hjælpe faren i hans værket. Fredrik havde fra en meget ung alder en stor kærlighed for at tegne. Men det var ikke før at han som barn lærte kunsten Jørgen Roed at kende (som senere blev hans vejleder på akademiet), at han for alvor tog kunsten seriøst. Meget afgørende var det for ham, da han i 1838 blev optaget på Sorø akademi. På Sorø akademi blev Frederik yderligere betaget af at male og tegne. Ægteparret Ingemann som på daværende tidspunkt var rektor på stedet, opmuntret Frederik til at gå på kunstakademiet. Han blev senere optaget på kunstakademiet og flyttede til købehavn. Frederik var ikke blandt Eckersbergs privatelever på kunstakademiet. Men hans malestil ses i forlængelse af Eckersbergs stil. I foråret 1847 udstillede han på Charlottenborg en skildring af en skomager. Billedet fangede N.L. Høyens opmærksomhed og fremhævede Frederiks maleri som at være uskyldigt på den måde han malede, og at ”figurtegningen også var påfaldende”. Høyen sagde at den måde som Frederik fremstillede en dagligdags scene på fra folkets tilværelse, svarede præcist til, hvad Høyen elskede at se. Kilder siger at stillidsen senere blev købt af kong Christian d. 8. Året 1848 gjorde Frederik imidlertid en afbrydelse i hans maleri, da han deltog som frivillig i det første års felttog i Treårskrigen. Længere tillod dog ikke at lade ham blive i hæren begrund af hans helbred. Efter sin hjemkomst malede han ”Reservesoldatens Afsked fra sin Familie” der på udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet for Nordisk Kunst. Den danske folkelivsskildring og realismen blev i de kommende par årtier centralt for Frederiks malemotiver. I de næste år udstillede han dog kun et maleri som var ”En jysk fårehyrde på heden” i 1855, som samme år blev det både vist i København og i Paris. Frederik var takket være et større legat fra kunstakademiet, i stand til at rejse til udstillingen sin i Paris og efter videre til Italien. Frederik tilbragte 2 år i Italien hvor han malede en del malerier af det italienske folk og natur. Da han kom hjem efter rejsen begyndte han igen at male folkets tilstedeværelse omkring i Danmark. Med endnu et legat begik Frederik sig igen på en rejse. Denne gang gik turen til Frankrig, Holland og Italien hvor han skulle besøge gallerier og kigge på kunst. I denne tid malede Frederik mange kunstværker. han var især en dygtig portrætmaler hvilket også kunne ses i han malerier. Han sikkert sig selv som en af de ypperste portrætmalere i sin tid. I de næste år var nogle af han bedrifter bl.a. at han medlem af Akademiet i 1864 og lærer ved dets malerskole, og nok det største af det hele blev han ridder af Dannebrog 1869. Den 7. juli 1857 giftede han sig med Thomasine Ludvigne. De fik sammen 7 børn. Hvorfra deres sønner Gustav og Sophus Vermehren også blev malere, mens to øvrige sønner henholdsvis læge og kontorchef. Han døde 10 januar 1920 i København.
