Sct. Knudsgade

Fra Ringsted Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Sct. Knudsgade er en af bymidtens nye gader, anlagt i 1873, efter at den gamle præstegård var revet ned. Den lå mellem vore dages "Mr. Peter" som senere har været radio- & tv-forretning og Ringsted Sparekasse og senere den krakede Roskilde Bank. Efter bankens krak overtog banken Nordea bygningen

I en del år var det i Sct. Knudsgade, at byens tilvækst fandt sted, bl.a. blev byens nye borgerskole i 1876 bygget på et areal på gadens nordside. Den havde hidtil ligget på hjørnet af Sct. Bendtsgade og Nørregade.

Skolen i Sct. Knudsgade blev revet ned i 1968, og i dag ligger der boliger på pladsen.

Mange af gadens gamle huse har i de senere år fået en grundig istandsættelse, så det er en fornøjelse at færdes i "byens gamle, nye gade".

I gadens østlige ende ligger den katolske kirke, Sct. Knuds Kirke. Den blev bygget i 1906 for at de mange polske roearbejdere kunne have et sted at dyrke deres religion og sociale samvær.